Beskæring af danskuddannelsen vil ramme kursister med størst behov

Regeringens planer om at afskaffe sidste modul på Danskuddannelse 1 for at finansiere nyttejob er en meget kortsigtet og helt forkert løsning på manglen på arbejdskraft. Den rammer nemlig nogle af de flygtninge og indvandrere med allerfærrest ressourcer.

Regeringen vil skære Modul 6 på Danskuddannelse 1 væk. Det fremgår at et notat, som Dagbladet Information er kommet i besiddelse af, og er en finansierings-idé, som hurtigst muligt bør lægges i graven igen, mener Uddannelsesforbundet.

- Det er en vanvittig dårlig idé, som vil ramme en af de grupper af flygtninge og indvandrere med allerfærrest ressourcer. De vil med forslaget ikke længere få den tilstrækkelige danskuddannelse, til at de kan klare sig på det danske arbejdsmarked, påpeger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.

Med udspillet "Danmark kan mere 1" vil regeringen aktivere 20.000 ledige indvandrere med en arbejdspligt på 37 timer om ugen. Regeringen venter, at de fleste vil blive visiteret til såkaldte nyttejob – altså job som ikke konkurrerer med almindelige lønjob, og som eksempelvis består af at samle cigaretskod op. Sløjfningen af sidste modul på Danskuddannelse 1 skal være med til at finansiere aktiveringen.

Uddannelsesforbundet: En meget kortsigtet og forkert løsning

Men hvis regeringen reelt ønsker at få flere ledige indvandrere i job, er det den helt forkerte vej at gå at skære i deres danskuddannelse, pointerer Uddannelsesforbundet.

"At nogle kursister har svært ved at bestå et modul, er jo ikke et argument for at afskaffe det. Tænk, hvis man sænkede kravene til kørekort, fordi der er nogle, som ikke kan finde ud af venstresving."
Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet

- Den her gruppe af indvandrere skal gøres arbejdsmarkedsparat og have et ordentligt afsæt til at begå sig i samfundet. Vi ved, at arbejdsgiverne har et behov for arbejdskraft, men også at de kræver, at de folk, de ansætter, kan tale og skrive dansk. Så det er helt åndssvagt, hvis man ikke lærer indvandrerne dansk, så de kan visiteres til varige jobs – og ikke bare visiteres til at samle skodder op, understreger Hanne Pontoppidan.

For at få gruppen af ledige indvandrere i rigtigt arbejde, er regeringens planer derfor både ”meningsløse og uambitiøse”, siger forbundsformanden.

Regeringen: Afskaffelse vil effektivisere uddannelsen

Af forhandlingsnotatet fremgår det ifølge Dagbladet Information desuden, at regeringen finder det ”uhensigtsmæssigt”, at kursister på Danskuddannelse 1 har vanskeligt ved at afslutte uddannelsen, ligesom regeringen med afskaffelsen forventer, at flere kursister vil komme ”mere effektivt” gennem uddannelsen.

- Men at nogle kursister har svært ved at bestå et modul, er jo ikke et argument for at afskaffe det. Tænk, hvis man sænkede kravene til kørekort, fordi der er nogle, som ikke kan finde ud af venstresving. Det er der jo ingen, som ville gå med til, eksemplificerer Hanne Pontoppidan.

Hun mener i stedet, at regeringen bør investere i sprogcentrene, så de kan få gjort endnu flere af de 20.000 ledige indvandrere rigtigt parate til et arbejdsmarked, som stiller stadigt større krav til arbejdskraften.