Beredskab kan redde liv i skolen

Undersøgelse viser, at der er kritiske fejl i en række uddannelsessteders beredskabsplaner. Derfor har Undervisningsministeriet opdateret vejledningen for planerne.

En beredskabsplan skal sikre, at elever, studerende og personale på skoler og institutioner handler optimalt i en farlig situation med f.eks. et skoleskyderi. 

Undersøgelser viser, at et stort antal unge er udenfor fællesskaber, med psykiske udfordringer og ’ondt i livet’ og enkelte vælger desværre at foretage meget drastiske og alvorlige handlinger på den baggrund.
 
Men en undersøgelse har desværre også vist, at der er kritiske fejl i alt for mange skolers beredskabsplaner, og i værste fald kan det koste liv, som ellers kunne være blevet reddet.

Derfor har Børne- og Undervisningsministeriet efter høring hos PET, Rigspolitiet og KL opdateret vejledningen, således at den nu er enklere at tolke og faktisk kan bidrage med dens primære funktion, at redde liv.