Behov for mere power bag AMU- og VUC-satsning fra SVM-regeringen

Uddannelsesforbundet efterlyser en mere langsigtet indsats for AMU og VUC, til trods for at Folketinget har forlænget en række initiativer, der skal styrke kortuddannedes kompetencer. Hanne Pontoppidan peger på de kommende trepartsforhandlinger som et godt sted at lægge en plan.
Christiansborg
Foto: Colourbox

I dagene op til jul vedtog Folketinget at gøre den aftale, der er indgået om efter- og videreuddannelse mellem arbejdsmarkedets parter før folketingsvalget, til lov. Her er blandt andet afsat en kvalitetspulje til udvikling på AMU. Ligesom der også er penge til takstforhøjelser på AMU-området. Den tidligere regel om, at AMU skulle sendes i udbud hver fjerde år, er dog suspenderet i 2023.

Den nye lov betyder også, at der igen i år er afsat penge til at oprette hold for FVU-engelsk og FVU-digitalt. Mens der også er en særlig pose penge til opsøgende arbejde overfor kursister og virksomheder, der kan have gavn af FVU (Forberedende voksenundervisning), der udbydes på blandt andet VUC og i oplysningsforbund.

- Trods penge, er jeg bange for, at det ikke løser VUC’s både akutte og langsigtede problemer. Flere steder i landet er VUC på vej til at smuldre væk, fordi der de seneste par år har manglet kursister og dermed indtægt til VUC’erne. Derfor er politikerne på Christiansborg nødt til at finde på en ny model for finansiering. I hvert tilfælde hvis voksne der blandt andet mangler basale kompetencer i dansk, matematik og på it-området fortsat skal kunne blive løftet i hele landet, siger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.

De seneste tal fra OECD viser, at der i Danmark er omkring 600.000, der ikke kan læse i tilstrækkelig grad, og mindst 500.000, som ikke kan regne. 

AMU er med til at højne kompetencerne

-Det er rigtigt fint, at AMU-forløbene ikke sendes i udbud nu, da det vil gøre situationen endnu mere kaotisk. Men som med VUC er der behov for, at AMU-udbyderne kan planlægges mere end et år frem. Der er brug for en langsigtet plan, så AMU fortsat kan komme til at spille en central rolle i opkvalificering, som en række kortuddannede har brug for, siger Hanne Pontoppidan.

I alt er der i år afsat 342,6 millioner kroner til at styrke VEU-indsatsen. Loven er en kopi af den trepartsaftale, der er blev indgået i slutningen af september med den daværende regering og arbejdsmarkedets parter. Her blev det besluttet at forlænge en tidligere trepartsaftale tilbage fra 2017, der gav en række nye muligheder på VEU-området. For eksempel er der også afsat ni millioner korner til SVU – SU for voksne – til kursister, der deltager i ordblindeundervisningen og FVU.

Havde håbet på nyt kickoff

Formanden for Uddannelsesforbundet havde håbet, at der i sidste år havde været et større politisk fokus på at løfte kompetencerne hos de voksne, der i forvejen ikke har særlig meget uddannelse, og at det havde fremgået mere konkret af regeringsgrundlaget, hvilke visioner regeringen har for VEU.

- Jeg ser frem til, at der kan komme et nyt kickoff for området via de trepartsforhandlinger, der forventes genoptaget efter OK23. Det er helt afgørende, at vi sikrer gode vilkår for både almene og erhvervsrettede efteruddannelsesmuligheder for gruppen af kortuddannede. Det kræver for eksempel at der sættes ind med systematisk uddannelsesplanlægning på virksomhederne og i forhold til de ledige. Det kræver dog også bedre økonomiske forhold for skolerne, siger Hanne Pontoppidan.