Både lærere og ledere oplever FGU-skolernes rammer og ressourcer er utilstrækkelige

Manglende kompetenceudvikling. For få lærere og andet personale. For dårlige værksteder og it-systemer. Utilstrækkelig ledelsesopbakning.

Det er nogle af de punkter, som FGU-lærerne slår ned på i en ny rapport fra EVA – Danmarks Evalueringsinstitut. Rapporten er en del af det evaluerings- og forskningsprojekt, der blev aftalt i forbindelse den politiske FGU-aftale, og som på et tidspunkt var i fare for at ikke at blive gennemført. 

- Vi er rigtig glade for, at evalueringsprojektet om FGU blev en realitet, og at FGU bliver belyst udefra. Denne anden rapport om FGU viser med al tydelighed, at lærerne oplever, at der mangler rammer og ressourcer til den opgave, som politikerne har stillet dem. Der er altså nu brug for aktiv handling fra Christiansborg-politikernes side, siger Hanne Pontoppidan, der er formand for Uddannelsesforbundet.

Som en forklaring på de manglende ressourcer peger både ledere og lærere ifølge rapporten på FGU-institutionernes finansieringsmodel og det forhold, at institutionernes bevilling i vid udstrækning er baseret på et elevtaxameter.

Giv mulighed for at opbygge en ny profession

I den politiske aftale om FGU stod det klart, at der skulle opbygges en særlig undervisningsform til den nye uddannelse, der modtog de første elever i august 2019. Der var fastlagt en række pædagogiske principper, som FGU-undervisningen skulle udvikles ud fra. Det arbejde kom kun drypvis i gang på grund af kaotisk start på en række FGU-institutioner, der i 2020 blev efterfulgt af corona-nedlukningerne. Det har været medvirkende årsager til, at der aldrig er kommet gang i kompetenceudviklingen af FGU-lærerne.

-Det kræver både en fælles praksis og kompetenceudvikling at få skabt en FGU-profession. Det har der ikke været overskud til på nuværende tidspunkt. Men det er nødvendigt at vi finder rum til at komme i gang med et egentligt fælles FGU kompetenceløft af lærerne, siger Hanne Pontoppidan.

Ifølge rapporten, oplever lærerne på FGU, at de ikke er klædt på til:

• At understøtte elevgruppen med specialpædagogiske behov, herunder psykiatriske diagnoser (50 procent)
• At understøtte et ordblindevenligt miljø i undervisningen (36 procent)
• At arbejde helhedsorientereret, for eksempel at skabe samspil mellem almene fag og værkstedsfag (33 procent)
• At arbejde systematisk med opfølgning på elevernes læring og progression (27 procent)
• At arbejde praksisbaseret (23 procent)
• At undervisningsdifferentiere så elevernes forskellige niveauer og behov tilgodeses (22 procent)

Eleverne er glade for FGU

På trods af udfordringerne viser evalueringen, at eleverne er glade for FGU og i høj grad oplever at være en del af et inkluderende læringsmiljø på FGU-skolerne. De nationale trivselsmålinger viser også, at FGU-eleverne generelt trives på FGU.

-Det er glædeligt, at vi er kommet et stykke ad vejen, og at eleverne oplever, at de faktisk trives og er trygge på FGU’erne efter de første tumultariske år. Det viser netop, at der behov for sådan et tilbud som FGU, siger Hanne Pontoppidan.