Valg og genvalg af AMR

Der er en række formalia, som skal overholdes – og som du skal være opmærksom på, når du stiller op eller bliver valgt som AMR.

Hvor tit skal der være valg?

Der skal være valg hvert andet år.  

Hvem skal indkalde til valg? 

Det er arbejdsgiveren, som er ansvarlig for, at der bliver afholdt valg til AMR.  

Hvem afholder valget? 

Det er arbejdspladsen, som er ansvarlig for at afholde valg af AMR, men de er ikke involveret i selve valghandlingen. Det er dine kolleger på arbejdspladsen, som skal stemme. 

Hvem kan stille op? 

Alle kan stille op. Man indkalder til valget på samme måde, som man indkalder til valg til tillidsrepræsentant (TR).

Reglerne for, hvem der kan vælges som arbejdsmiljørepræsentant, følger normalt reglerne for valg af TR i overenskomsten. Samme person kan varetage hvervet som både AMR og TR. De to valg skal dog foregå hver for sig. 

Læs om valg af TR i artiklen: Processen ved valg af tillidsrepræsentant

Hvor længe er man valgt? 

Du er som udgangspunkt valgt for en periode på to år, men der kan aftales en længere periode. Det kan være op til fire år. I perioden er du sikret mod afskedigelse, ligesom TR inden for dit område.   

Skal der altid være en AMR? 

På arbejdspladser med under ti ansatte, er det ikke et krav, at der er en AMR. Men det kan aftales, at der vælges en AMR. 

Hvem skal vide, at jeg er valgt? 

Du skal anmelde til Uddannelsesforbundet, at du er blevet valgt som AMR. 

Anmeld valget her

Hvordan får jeg den nødvendige viden som nyvalgt AMR?

Du bliver lært op til at varetage rollen som AMR. 

Efter valget skal du derfor sørge for at få din obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse i løbet af de første tre måneder efter dit valg.  

Læs mere i artiklen: Dine muligheder for uddannelse som AMR