Få tilsendt folder og information om, hvad medlemskabet af Uddannelsesforbundet kan betyde for de nyansatte.
På mange skoler ansættes nye kolleger, som begynder efter sommerferien. De skal også være medlemmer af Uddannelsesforbundet og dermed med i fællesskabet - i klub, forening og forbund.
I introduktionen af nye kolleger sker det ofte, at tillidsrepræsentanten orienterer om arbejdet i klub og forening og om vigtige faglige spørgsmål – og får medlemskabet af Uddannelsesforbundet på plads.
I Uddannelsesforbundets sekretariat er der udarbejdet forskellige former for foldere, som kan hjælpe dig som tillidsrepræsentant i arbejdet med at få nye eller fejlorganiserede kolleger til at melde sig ind i Uddannelsesforbundet. Du kan også få tilsendt plakater i A3-størrelse som reklamerer for Uddannelsesforbundet.
Har du brug for materialet, så skriv til: info@uddannelsesforbundet.dk
Skriv hvilket skoleområde, som du arbejder indenfor. Skriv også hvor meget hvervemateriale, som du gerne vil have tilsendt.