Skal din skole være med til at tage temperaturen på de nye undervisningsvilkår i efteråret på ungdoms- og voksenuddannelser som følge af den hastige genopblussen af corona?
Tænketanken DEA og eVidenscenter står bag en ny aktuel undersøgelse, der skal tage temperaturen på den nye situation på ungdomsuddannelserne, hvor der jongleres med både virtuel, hybrid og undervisning med fysisk tilstedeværelse.
Uddannelsesforbundet opfordre til, at skolerne tilmelder sig undersøgelsen, så I kan være med til at belyse fordele og ulemper ved de mange forskellige måde at undervise på, som er blevet et arbejdsvilkår i forbindelse med COVID-19.
Er din skole ikke allerede tilmeldt, er det en god idé, at du går i dialog med skoleledelsen. Frist for tilmelding er den 27. november til konsulenter@evidencenter.dk. Selve undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, som løber i perioden 30.11.20-11.12.20. Deltagende skoler får adgang til undersøgelsens resultater, herunder for egen skole.