Uddannelsesforbundet tilbyder alle erhvervsskoler og VUC-centre at deltage i Professionel Kapital. Sammen med afdækning af det fysisk arbejdsmiljø kan projektet erstatte den traditionelle APV. Med din arbejdsplads til før 1. februar.
Uddannelsesforbundet tilbyder alle erhvervsskoler og VUC-centre at deltage i Professionel Kapital. Tilmeldingsfrist er 1. februar eller 1. september 2019. Professionel kapital er et samarbejdsværktøj, der er udviklet i samarbejde med arbejdsmiljøekspert og tidligere professor Tage Søndergaard Kristensen. Værktøjet kan bruges til at undersøge medarbejdernes trivsel for efterfølgende at handle ift. evt. problemer.
Alle erhvervsskoler og VUC-centre kan tilmelde sig projektet, men det er skolen, der skal stå for tilmeldingen.
Uddannelsesforbundet tilbyder som noget nyt også, at afdækningen af professionel kapital – altså blandt andet medarbejdernes psykiske trivsel – kan suppleres med en afdækning af det fysiske arbejdsmiljø. En afdækning af professionel kapital suppleret med afdækningen af det fysiske arbejdsmiljø lever op til Arbejdstilsynets krav til en fuld arbejdspladsvurdering (APV).
Uddannelsesforbundet og Gymnasieskolernes Lærerforening har fået meget positive tilbagemeldinger fra medvirkende skoler.
Kontakte konsulent Lene Vibjerg, lvi@uddannelsesforbundet.dk hvis du vil vide mere, for eksempel hvis du ønsker råd om, hvordan du kan tage sagen op på din skole.