Tillidsrepræsentanter kan nu gennemføre forhandling om brug af puljen til lokalløn med ledelsen.
Undervisningsministeriet har udsendt brev til produktionsskolerne om bemyndigelse til at forhandle puljen til lokalløn per 1. april 2018.
Samtidig kan her ses oversigt over det beløb, som den enkelte skole kan forhandle.
Uddannelsesforbundet opfordrer tillidsrepræsentanter til hurtigt at tage initiativ overfor ledelsen til forhandlinger om at udmønte puljen til lokalløn.
Uddannelsesforbundet anbefaler, at puljen anvendes til varige personlige kvalifikationstillæg til medlemmerne. Men aftalen om lokalløn giver også andre muligheder.