Anbefalinger får betydning for dit job

Over 120 tillidsrepræsentanter og ledere mødte mandag formiddag op for at få en idé om, hvilke fremtidige scenarier, der tegner sig for deres skoler og uddannelsesområder, hvis man politisk vælger at følge de anbefalinger om bedre veje til en ungdomsuddannelse, som en ekspertgruppe nedsat af regeringen afleverede sidst i februar.

Anbefalingerne forventes at have stor gennemslagskraft, og bliver de oversat til ny lovgivning, vil de have stor indflydelse på en række af Uddannelsesforbundets skoleformer, hvilket det store fremmøde mandag formiddag også indikerede.

På mødet orienterede formand Hanne Pontoppidan om anbefalingerne og kom med sin udlægning af, hvad der er på spil for medlemmerne.

Ingenting er, som det var

Det overordnede budskab var, at det, som ekspertgruppen lægger op til, er gennemgribende ændringer. Ikke småjusteringer – men reelle forandringer, hvor ingenting vil være, som det var før.

En af anbefalingerne fra ekspertgruppen er eksempelvis, at man skal reducere antallet af skoleformer og i stedet oprette én forberedende uddannelse med en almen-, en produktions- og en erhvervslinje.

En anden er, at kommunerne skal have myndighedsansvaret – og staten det overordnede økonomiske, institutionelle og tilsynsmæssige ansvar.

Men i denne fase, hvor politikerne diskuterer muligheder, inden et muligt forlig bliver omsat til lov, er der dog flere spørgsmål end svar. I bund og grund ved ingen pt, hvordan en ny forberedende uddannelse i detaljer vil blive sammensat – eller om kommunerne eller staten får ansvaret.

Alligevel prøvede Hanne Pontoppidan at skabe et overblik over, hvad konsekvensen er for hvert enkelt skoleområde, og hvad forbundet særligt kæmper for i denne tid.

“Kommunerne har allerede vist, de ikke kan løfte opgaven, og kun med statslig forankring sikrer vi de unge et ensartet tilbud, hvor kommunerne ikke kassetænker.ˮ

Hanne Pontoppidan, Formand for Uddannelsesforbundet

Formanden er overbevist om, at der bliver et forlig, så uddannelsen bliver en realitet. Derfor tror hun heller ikke, at det nytter at kæmpe imod og være ”sur tante”. Det er bedre at få maksimal indflydelse i en ny virkelighed. Og det arbejde ridsede hun op for de fremmødte mandag.

Ikke spænde ben for hinanden

Helt overordnet er der nu tre faser, vi skal igennem, forklarede formanden: en politisk fase, en konkretiseringsfase og en implementeringsfase.

Og budskabet fra Hanne Pontoppidan meget klart:

- I den politiske fase er vi nødt til at være ekstremt skarpe i vores store, overordnede budskaber og sørge for, at skoleområderne ikke spænder ben for hinanden for at nå særhensyn.

- Særhensynene tager vi under konkretiseringsfasen. Dér går vi i detaljer, og dér vil vi knokle for at gøre politikerne opmærksomme på de faldgruber, der er, på de enkelte områder, så de kan nå at styre uden om dem, inden de når til implementeringsfasen.

Statsligt taxameter, tak

Men i den politiske fase er vi nødt til at være mere overordnede, lød det fra formanden. Og her ser Hanne Pontoppidan det som helt afgørende at kæmpe for, at den nye institution bliver etableret med et statsligt selveje og et statsligt taxameter.

-  Kommunerne har allerede vist, de ikke kan løfte opgaven, og kun med statslig forankring sikrer vi de unge et ensartet tilbud, hvor kommunerne ikke kassetænker. Så vi ved ikke endnu, hvor den lander, bare at den SKAL være statslig, lød det humoristisk fra Hanne Pontoppidan under enige tilråb fra salen.

“Vi vil selvfølgelig gøre alt for at sikre alle vores medlemmer de bedste vilkår, uanset udfaldetˮ

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet

Forbundet vil i denne sammenhæng også kæmpe for, at politikerne husker, at andre uddannelser, som eksempelvis daghøjskoler, skal kunne indgå i den unges uddannelsesplan, uden at det skal koste kommunerne ekstra – altså med en form for refusion.

Lærerne skal ikke betale

Uanset om opgaven havner det ene eller det andet sted, vil det få konsekvenser for mange af vores medlemmer – og for deres overenskomster, var også budskabet fra formanden.

- Kommer vi over i kommunen, kender vi ikke overenskomstsituationen. Vi ved, at KL ikke ville lave generel overenskomst, for dem, der var ansat i UU. Ender det i staten, ved vi, at pungen tynger forskelligt i lommen alt efter om man er VUC- eller produktionsskolelærer.

- Vi vil meget gerne sikre, alle produktionsskolelærere får VUC-løn, men vi vil jo ikke ofre VUC-lærernes løn. Det bliver komplekst! Men ekspertgruppen lægger klart op til, at man ser medarbejderne som årsagen til, at jobbet med de unge lykkes, og at man gerne vil have ekspertisen med sig. Vores job er derfor at holde dem fast på, at vil man have ekspertisen med, nytter det ikke, at ekspertisen skal gå ned i løn.

- Vi vil selvfølgelig gøre alt for at sikre alle vores medlemmer de bedste vilkår, uanset udfaldet. Vi vil kæmpe for, at I ikke skal betale for en omstrukturering af området, og for at lærernes overenskomster følger med til den nye arbejdsgiver – det ikke er nok at virksomhedsoverdrage, er vores budskab.

Uklare AVU-råd

En af de ting, som fyldte meget blandt spørgsmålene på orienteringsmødet, var AVU-delen. Et af de områder, hvor Hanne Pontoppidan mener, ekspertgruppen har været meget uklar.

- Ekspertgruppen virker ikke til at have haft nok viden på det her område. De er meget vage i deres formuleringer. Dog står det klart, at de lægger op til en langt mere praktisk orientering, end vi hidtil har været vant til på AVU. Der ligger et arbejde med at få politikerne gjort opmærksomme på, hvornår det er hensigtsmæssigt og hvornår ikke – ud fra vores erfaring.

- Og så skal vi diskutere målgruppen med politikerne. Ud fra vores overbevisning, skal der arbejdes meget mere med snitfladerne med hensyn til, hvornår en ung hører til på den nye uddannelse, og hvornår de fortsat vil have bedst af almenfaglig kvalificering på et VUC med et voksenmiljø. 

Som det fremgik af mødet, arbejder Uddannelsesforbundet i øjeblikket på højtryk på at påvirke hvilke anbefalinger, politikerne vender tommelen op og ned til – og at gøre opmærksom på, hvor faldgruberne ligger.

Formanden er i øjeblikket i tæt kontakt med ministeren, de politiske ordførere, lederforeninger og andre interessenter. Hun - og en stor del af de tillidsrepræsentanter og ledere, som deltog i orienteringsmødet - fortsatte da også direkte til den høring, som Uddannelsesforbundet umiddelbart efter orienteringsmødet afholder på Christiansborg.