Sække med mørtel spiller en hovedrolle i en sag mod en tillidsrepræsentant på Syddansk Erhvervsskole. Men i virkeligheden kunne de efterhånden bedst bruges til at mure et stadigt dårligere samarbejde mellem ledelse og tillidsrepræsentanter op.

En tillidsrepræsentant blev i slutningen af april indkaldt til tjenstlig samtale, hvor han fik en varsel om et tjenstligt forhør. Allerede dengang følte en enig tillidsrepræsentantgruppe, at det var kulminationen på et stadigt dårligere samarbejde, og derfor opsagde de samarbejdet med ledelsen. Nu har sagen taget en ny drejning, hvor tillidsrepræsentanten i stedet har fået en skriftlig advarsel, men i stedet for at virke forsonende i forhold til samarbejdet, spidser det situationen yderligere til:

- Som vi læser advarslen, har ledelsen ændret grundlaget for den oprindelige sag, og der har ikke inden da været mulighed for en belysning fra Thorkild Hansen og tillidsrepræsentantens side om dette nye grundlag. Så det ændrer ikke en døjt på vores opsigelse af samarbejdet. Tværtimod, siger Alex Haugaard, der er fællestillidsrepræsentant på Syddansk Erhvervsskole.

Sagen er usædvanlig af flere grunde: Dels er det den første sag overhovedet i Uddannelsesforbundet, hvor den alvorlig proces - tjenstligt forhør - er blevet stillet i udsigt. Dels er det sjældent, at en så stor skole med 400 EUD-lærere opsiger et samarbejde med ledelsen. Men også handlingen i sagen er usædvanlig.

Den handler kort fortalt om en leverance af mørtel fra firmaet Weber til Snaptun Kajakklub. Tillidsrepræsentant Thorkild Hansen var kontaktperson for leverancen, og nogle medarbejdere mente, at han ”brugte skolens navn for egen vindings skyld” til leverancen og gik derfor til ledelsen. Herefter rullede sagen, hvor netop den vending blev brugt ved en tjenstlig samtale. Thorkild Hansen blev beskyldt for ”alvorlig tjenesteforseelse”, der altså kunne munde ud i et ”tjenstligt forhør”. Sådan hed det i den skrivelse, han fik med efter mødet. Han blev derefter sygemeldt med arbejdsrelateret stress, men er nu indtil videre raskmeldt.

I den skriftlige advarsel, han nu har modtaget, står der imidlertid ingenting om ’for egen vindings skyld’ eller 'alvorlig tjenesteforseelse', men at hans brøde nu består i at have distribueret mørtlen over skolens adresse til tredje part.

Det har hobet sig op

Fællestillidsrepræsentant Alex Haugaard mener, at sagen tydeligt viser en eskalering af det dårlige samarbejde, der har været på skolen længe. Ifølge ham er det næsten ligegyldigt, hvad tillidsrepræsentanterne har taget op af emner på skolens samarbejdsudvalg, så er man mere og mere blevet mødt med ”arrogance” fra ledelsen, som han kalder det. Og selv om ledelsen på Syddansk Erhvervsskole har udarbejdet et papir om, hvordan skolen skal arbejde med social kapital, arbejder man ikke i praksis med de ord, der er forbundet med social kapital, mener han.

Han nævner den overenskomstmæssige opgaveoversigt, hvor man stadig ikke er i mål i forhold til den vigtige og nødvendige dialog med nærmeste leder om, hvorvidt tid og opgaver passer sammen, og at man bruger sammenligninger med skoler, hvor medarbejdertilfredsheds-undersøgelserne også er dårlige. Når tillidsrepræsentanterne kommer med forslag eller stiller spørgsmål, får man ofte ikke reelle svar. Og ikke mindst spiller det en meget vigtig rolle, at skolen efter hans mening har håndteret sagen meget dårligt rent personalepolitisk:

- Hvis ledelsen mente, at tillidsrepræsentanten havde taget noget fra skolen, eller hvis medarbejderne gik til lederen og sagde, at noget så mærkeligt ud, så burde lederen i forhold til personalepolitikken tage fat i medarbejderen og spørge ind til, hvad der er foregået – lige stikke en finger i jorden først og finde ud af, om der er noget i sagen eller ej. Og hvis der er et oplyst grundlag for det, er man selvfølgelig nødt til at træffe beslutning om, hvilken sanktion, man vil anvende. Men her har man gjort det til stor sag fra starten, siger Alex Haugaard. 

Det opsagte samarbejde betyder, at man ikke mere sidder med i de lokale samarbejdsudvalg, Hovedsamarbejdsudvalget eller i for eksempel det personalepolitiske udvalg.

I praksis betyder det, at man ikke er i dialog med ledelsen om vigtige emner som arbejdstid, rammen for efteruddannelse, forhandlinger om aftrædelser ved afskedigelser og lignende.  

Nødt til at samarbejde

Ifølge næstformand i Uddannelsesforbundet Børge Pedersen viser sagen, at ledelsen på Syddansk Erhvervsskole ikke er gode til at samarbejde med organisationernes repræsentanter:

– Det er den der med Moderniseringsstyrelsen, de prøver at udføre lokalt, med at ”vi ved alt”, ”vi kan alt selv” – ”vi behøver ikke samarbejde med nogen”. Det, vi hører fra vores tillidsrepræsentanter, er, at der er en diskrepans mellem det, der er skrevet ned af ledelsen om social kapital, strategier og lignende, og den virkelighed, medarbejderne oplever i afdelingerne. Så måske skulle ledelsen komme ud og snakke mere med medarbejderne for at høre, hvordan de oplever det, siger han og tilføjer: 

- Alle erhvervsskoler har store økonomiske problemer lige for tiden med faldende elevtal og besparelser, og den eneste måde ud af det er at samarbejde med medarbejderne og deres repræsentanter og finde nogle gode løsninger lokalt. Så kan de få medarbejderne til at lave alt.

Tillidsrepræsentanten Thorkild Hansen ønsker ikke at give sin version af sagen, mens den kører, men han oplyser, at han vil gøre indsigelse mod den skriftlige advarsel og det grundlag, den er givet på. Tillidsrepræsentanterne har nu i et brev over for den øverste ledelse opsagt samarbejdet med begrundelsen, at man har mistet tilliden. Og Uddannelsesforbundet er nu blevet bedt om at gå ind i sagen.

Kommunikationschef på Syddansk Erhvervsskole, Lars Havelund, har dette svar på, hvorfor sagen er blevet ændret fra en tjenstlig samtale til en skriftlig advarsel:

- Syddansk Erhvervsskole har altid en interesse i at afslutte personalesager hurtigst muligt. Derfor har vi spurgt medarbejderen og sideløbende gjort, hvad vi kunne for at få sagen undersøgt andre steder også. Nu er vi kommet til den konklusion, at vi kan danne os et overblik over, hvad sagen indeholder, og dermed også, hvordan den skal afsluttes.

Hvad er grunden til, at selve grundlaget i sagen har ændret sig undervejs?

- Det er klart, at alle personalesager håndteres på baggrund af de informationer, man har på det pågældende tidspunkt.

Vil I gøre noget mere overordnet for at hele samarbejdet?

- Skolen mener, at det er beklageligt, at en konkret personalesag på en enkelt medarbejder bliver brugt til at problematisere et samarbejde. De enkelte personalesager skal håndteres i henhold til de regler og procedurer, der er, fordi de enkelte sager indeholder fortrolige oplysninger, og medarbejderne har krav på en beskyttelse af dem i sådanne sager. Nu bliver det brugt til at problematisere et samarbejde, og det er beklageligt. Skolens ledelse har fra starten af opfordret til, at vi mødes og får talt sammen. Indtil nu har det ikke været muligt, fordi tillidsrepræsentanterne har meldt afbud. Vores håb er, at de begynder at komme til de møder, vi sætter i kalenderen. Den eneste måde, vi kan løse det her på, er ved at mødes og tale om tingene face to face. Vi løser det ikke ved at tale om det i pressen.

Thorkild Hansen, tillidsrepræsentant på Syddansk Erhvervsskole i Veje, er ufrivilligt blevet hovedperson i en sag om sække fra mørtel. En sag, der har medført, at han er blevet fritstillet og har udsigt til et tjenstligt forhør – hvilket er en så usædvanlig voldsom sanktion, at man aldrig før har oplevet det i Uddannelsesforbundet. Han er nu sygemeldt:

- Det er en meget alvorlig beskyldning. I samråd med lægen er jeg det, der hedder Arbejdsrelateret stressramt, for mit blodtryk blev lige pludselig meget højt. Efter 30 år uden pletter på sin tjeneste, får man pludselig sådan én – det har jeg det jo ikke godt med, siger han.

Thorkild Hansen forklarer, at skolen i 2013 kørte et skolepraktikprojekt for Snaptun Kajakklub, som aldrig blev færdigt. Han blev derfor kontaktet af kajakklubben, der spurgte, om det tidligere sponsorat hos firmaet Weber stadig kørte, for så kunne de få mørtel hjem, der kunne gøre projektet færdig:

- Det undersøgte jeg så ved Weber, som bekræftede. For at få det leveret til Snaptun aftalte vi, at den fragtmand, der alligevel skulle til Vejle, kunne sætte det af på skolen, forklarer Thorkild Hansen. Han bor i nærheden og ved, at nogle bekendte kører igennem Vejle på vej hjem til Snaptun fra arbejde, og så tager de det med:

- Men da vi går hen for at hente det, er der nogle kolleger, der ser det, og så går de til chefen, fordi de tror, at jeg fjerner det for ”egen vindings skyld”, som det står i det papir, jeg senere får fra ledelsen. Jeg blev ikke spurgt om noget overhovedet.

Den 26. april bliver Thorkild Hansen indkaldt til orienterende møde med ledelsen uden at blive bekendt med, hvad mødet handler om. Da han finder ud af, at det drejer sig om sagen med mørtlen, der er ”forsvundet fra skolen i weekenden”, forklarer han, hvad der er sket og regner med, at sagen hermed er afsluttet. Men med sig får han et brev fra skolen om, at de vil lave det til en tjenstlig sag.

Jamen, havde du ikke lige forklaret, hvad der var sket?

- Jo. Men det slutter med, at jeg får det der skriv fra vores HR-chef, hvor deres sagsfremstilling er skrevet ned. I brevet står, at skolen efterfølgende vil tage stilling til, om der skal foretages et tjenstligt forløb.

Den 11. maj får Thorkild Hansen det næste brev – i sin e-boks. Men han mener, at han jo har forklaret det hele, så han siger, at de ikke vil få nogen yderligere forklaring:

- Når de ikke tror på, hvad jeg siger, hvorfor skulle de så tro på det, hvis jeg skriver? Og pludselig skriver de til mig, at de har opdaget, at det står i Vejle Amts Folkeblad, hvor mørtlen skulle bruges. Men det havde jeg jo forklaret på mødet, og det havde HR-chefen også skrevet i referatet fra mødet.

Så først da det stod der, troede de på det?

- Jeg fik at vide, at de på det foreliggende grundlag havde besluttet, at sagen skulle yderligere belyses ved et tjenstligt forhør, ”da vi har en formodning om, at du har begået en alvorlig tjenstlig forseelse”. Der står, at jeg har sygemeldt mig, og når jeg bliver raskmeldt, er jeg indtil videre fritaget for tjeneste. Det er man jo også nødt til … man kan jo ikke have nogen, der går og stjæler, siger Thorkild Hansen og tilføjer, at det har ledelsen heller aldrig sagt – at det var tyveri, men at det var ’for egen vindings skyld’:

- Men jeg har haft fat i en politikommissær, som mener, at det kun kan betyde to ting: Enten bedrageri eller tyveri.

Nu har vi den 23. maj. Er der sket noget siden?

- ja, de har skrevet til Weber, som har sponseret mørtlen. De har sendt en mail i sidste uge, og jeg ved, at deres salgschef vil lave en sagsfremstilling, som er nøjagtig den samme som til mig.

Hvorfor mener du, de går efter dig?

- Vi er fire tillidsrepræsentanter for 400 EUD-lærere, og vi har følt, at vi mere eller mindre har været forfulgt det sidste stykke tid. Vi har haft nogle aftaler om nogle timer, som er sat ud af funktion, og så har man sat tiden til tillidsrepræsentantarbejde ned. Jeg er tillidsrepræsentant for 100 lærere her i Vejle, og jeg skal undervise 20-24 lektioner pr. uge, så jeg har egentlig kun haft torsdag at være tillidsrepræsentant i. Alle møderne ligger i Odense, så jeg har ikke haft de store muligheder for at være tillidsrepræsentant i Vejle. Og også andre sager viser, at samarbejdet ikke har været fornuftigt.

Er det et sted, du har lyst at komme tilbage til?

- Der skal i hvert fald ske et eller andet, før det bliver tåleligt at være der. Det er svært at komme hen på den afdeling, man har været på, og det bliver også svært at have et tillidsfuldt samarbejde, når de ikke tror på, hvad jeg siger. De samarbejdsrelationer, der helst skulle være, bliver svære at genskabe.

Vi har talt med Webers salgsdirektør om, hvorvidt han kan genkende Thorkild Hansens fremstilling. Men han henviser til Syddansk Erhvervsskole.