Der er fokus på digitalisering alle steder, både i den uddannelsespolitiske debat og i de reformer, skolerne skal implementere.

Uddannelsesforbundet udsendte i sidste uge en plakat med den digitale erhvervsskole til alle medlemmer på foreningsområdet, der viser forskellige temaer, som I kan tage afsat i, når I skal arbejde med digitalisering.

Vi håber I som TR vil tage godt imod materialet, og sørge for det bliver brugt i de rigtige sammenhænge.

Hvordan understøtter digitalisering kvalitet i undervisning

Plakaten er udarbejdet i samarbejde mellem Uddannelsesforbundet, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) og Handelsskolernes Lærerforening (HL).

Foreningerne har lavet værktøjet sammen, fordi det er vigtigt at undervisere og ledere på alle niveauer - i teamet, på afdelingen og hele skolen - diskuterer, hvornår og hvordan digitalisering understøtter jeres undervisning. Så digitalisering ikke ender med, at blive et mål i sig selv.

Målet er, at temaerne på plakaten kan hjælpe med at styrke jeres dialog på arbejdspladserne om, hvordan digitalisering bedst muligt understøtter kvaliteten i undervisningen.

Sådan bruger I plakaten

I kan bruge plakaten og de tilhørende slides til at sætte dialogen på dagsordenen i samarbejdsudvalg, på klubmøder, lærermøder, pædagogiske dage mm.

I kan også opfordre jeres medlemmer og kolleger til at bruge redskabet til at diskutere digitalisering på deres tea

Konference kommer til efteråret

12.oktober afholder Uddannelsesforbundet konference om Den Digitale Erhvervsskole i Odense. Uddannelsesforbundets medlemmer kan deltage til en særlig medlemspris.