Artikel bragt i Hornsherred avis
Regeringens sparekniv kan skubbe flere unge ud i kontanthjælp, mener forstander.
Finanslovsforslaget tegner skidt for landets produktionsskoler. Regeringen vil omlægge den nuværende skoleydelse, som eleverne får for at arbejde på skolen, til SU-niveau, som ligger et godt stykke under den løn, de modtager i dag.
Det er undergravene for hele ideen bag produktionsskolerne, mener forstander på Produktionsskolen Frederikssund i Skibby, Ole Sværke. For produktionsskolen er ikke kun en skole - det er i høj grad også en arbejdsplads, hvor eleverne er med til at producere varer i høj kvalitet, fortæller han:
"Den grundlæggende tanke er, at vi har en produktion med afsætning for øje. Vi udfører opgaver for kunder. Derfor er det kun rimeligt, at de får løn for det, de laver," siger han og tilføjer, at det ikke kun er et spørgsmål om ret og rimeligt, men også om, hvordan man bedst får de unge, som ikke er uddannelsesparate, til at fortsætte i uddannelsessystemet og beholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Her ser Ole Sværke en stor udfordring i at få de unge til at arbejde 32 timer om ugen for en almindelig SU. Problemet bliver især udtalt for hjemmeboende elever under 18 år, hvor ydelsen helt frafalder, hvis forslaget bliver vedtaget.
"Skrækscenariet er, at de unge mennesker sig nej tak til tilbuddet om produktionsskolerne og kommer til at hoppe ind og ud af kontanthjælpssystemet i stedet. Vi har elever, der siger, at hvis de fik mindre i løn, ville de gå ud og finde sig et arbejde i stedet. Der er ikke noget galt i at arbejde, men mange af dem ville få svært ved at finde et fast fodfæste på arbejdsmarkedet uden en uddannelse. Og vi ved af erfaring, at de unge har gavn af den praktiske tilgang til læring, som der er på produktionsskolen", siger forstanderen.
Formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, deler Ole Sværkes bekymring. Produktionsskolernes elever har ofte et brudt uddannelsesforløb bag sig, og har oplevet nederlag på nederlag i deres møde med uddannelsessystemet, og her har produktionsskolerne den fordel, at de repræsenterer noget andet end skolegang, fortæller hun: " De her unge mennesker har jo i forvejen ikke klappet i hænderne, da de fik at vide, at de var blevet visiteret til en produktionsskole. Her kan UU- vejlederne lokke med, at det altså ikke er en skole, som de kender den, men at de arbejder og får en løn. Når vejlederne i fremtiden skal overbevise de unge om, at produktionsskolen er et godt sted at starte, så får de svært ved at sige med troværdighed i stemmen, at det altså ikke er en uddannelse, selvom de får SU,"
Hanne Pontoppidan lægger også vægt på, at den nuværende ydelse kan bruges som et pædagogisk redskab, der lærer eleverne, hvordan arbejdslivet fungerer. I dag er det sådan, at hvis eleverne udebliver fra produktionen, så bliver de trukket i deres ydelse. Regeringen lægger op til, at skolerne kan fortsætte med at gøre det samme med SU'en, men den køber Hanne Pontoppidan ikke: "Hvis vi trækker i SU'en, hvad skal de så leve af?", spørger hun. Den pointe støtter center- og forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning, Noemi Katznelson.
"Det er afgørende, at man kan bruge ydelsen som et pædagogisk redskab. Det, at de unge bliver trukket i deres ydelse, hvis de bliver væk fra skolen, har en betydning for fastholdelsen af dem", siger hun.
Et af regeringens argumenter er, at eleverne ikke skal vælge produktionsskolen alene på grund af økonomien. Men det argument er ikke gyldigt, mener forstander Ole Sværke. Eleverne bliver visiteret til produktionsskolen af UU-vejlederne på baggrund af en faglig vurdering, så der er en rigtig god grund til, at eleverne er der, siger han.
Desuden er der på skolen en del elever, som af forskellige årsager ikke har mulighed for at bo hjemme, og det er dem, som nedskæringerne vil gå hårdest ud over: "Dem, som har mest brug for hjælp, er dem, som vil blive hårdest ramt", slutter han.
LÆS ARTIKEL