Lige nu forhandler finansminister Claus Hjort Frederiksen økonomi med Kommunernes Landsforening for 2017.

Vi kender ikke resultatet, men vi kender et stort tema: Omprioriteringsbidraget.

Med omprioriteringsbidraget trækker staten en procent ud af kommunernes pressede økonomi for derefter at anvende dem efter politisk beslutning på Christiansborg til særlige formål - blandt andet skattelettelser.

Billedet er det samme på det statslige område, hvor institutionerne, fremover er sat til at spare to procent årligt. Også på i forvejen pressede budgetter. Og også her skal der findes penge de kommende år... til skattelettelser.

Vi vender os stærkt mod såvel tankesættet bag ordningen som mod de besparelser, der konkret også vil ramme vores områder i stat og kommuner.

Mulighederne for at levere god undervisning, integration og beskæftigelsesindsats er forringet gennem de seneste år. Økonomien er blevet dårligere, mens krav og forventninger fra Christiansborg bare er fortsat med øget styrke.

En fortsættelse af omprioriteringsbidraget vil presse kvaliteten af de offentligt ansattes arbejde i nedadgående retning.

Omprioriteringsbidraget ligger desværre i en tydelig forlængelse af forældede styringsprincipper i den offentlige sektor.

Udgangspunktet hos de ansvarlige politikere og embedsmænd er, at der er rigeligt med ressourcer til rådighed ude på institutionerne, som ikke anvendes effektivt.

De lokale ledelsers og medarbejderes professionelle dømmekraft og prioriteringer kan man ikke umiddelbart have tillid til. Derfor skal institutionerne umiddelbart presses på opgavemængden, og de skal kontrolleres tæt på deres kvantitative resultater.


Denne tilgang til faglig kvalitet på offentlige arbejdspladser er ødelæggende for de ansattes motivation og engagement. Dertil kommer så den negative effekt af fyringsrunder, når dygtige kolleger afskediges.

Desuden er disse styringsprincipper karakteriseret ved, at det altid er kommuner og institutioner, som får ansvaret for de ofte forudsigelige negative konsekvenser. Sjældent de faktisk ansvarlige politikere og embedsmænd.

Uddannelsesforbundet er lodret imod denne herskende styringstankegang i den offentlige sektor. Sammen med andre faglige organisationer og aktører arbejder vi for, at kommuner og statslige institutioner tilføres tilstrækkelige ressourcer til at løse de opgaver, de pålægges.

De skal både have vilkår og frihed, så de selv kan nå den nødvendige faglige kvalitet i deres arbejde. Et første skridt i den retning vil være: Væk med omprioriteringsbidraget!