Får lærerne opgaveoversigter eller ej? Det var undervisningsminister Ellen Trane Nørby og SF’s Jakob Mark ikke enige om på et samråd i Folketinget, skriver Folkeskolen.dk.

Ministeren var kaldt i samråd på baggrund af en undersøgelse foretaget af Uddannelsesforbundet, der dokumenterer, at mange lærere ikke har fået den lovpligtige opgaveoversigt.