Af Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet
For at integrationen skal lykkes, er det en forudsætning at få etableret et godt sprog og en solid tilknytning til samfundet og arbejdsmarkedet. Begge dele er vigtige, for de er hinandens forudsætninger, og derfor kombinerer mange kommuner også allerede i dag sprogundervisning og beskæftigelsesrettede initiativer.
Men der er en tendens til at tænke, at det ene ben i den tobenede indsats – nemlig praktik eller job – er vigtigere end den anden. Og det vil jeg gerne advare imod. For har man et fuldtidsjob, er der ikke mentalt overskud til at profitere af sprogundervisningen. Og frokostsnak med kollegaerne over madpakken kan altså ikke kvalificeres som reel danskundervisning.
Uden kombinationen af de to ben opnår man ikke tilstrækkelig sprogforståelse til selv at kunne bygge videre på sproget gennem hele livet – og til at være demokratiske medborgere, der går til forældremøde på skolen og laver selvangivelsen.
Uddannelsesforbundets forslag til den rette balance mellem arbejde/praktik og sprogundervisning er, at man først og fremmest sikrer alle flygtninge og indvandrere et ordentlig fundament til det danske sprog – helt konkret ved, at alle gennemfører modul 1 og 2 på den danskuddannelse, man er indplaceret på. Dermed får man lært reglerne for dansk udtale, får etableret et nødvendigt basissprog og undgår at få et ”cirkussprog”. Det vil for de fleste tage omkring et halvt år.
Den optimale model er herefter en kombination af job/praktik og sprogundervisning på de efterfølgende moduler af danskuddannelsen. Dog ikke i flere timer, end at det samlet svarer til fuld tid. For eksempel 20 timers praktik og 12 timers danskundervisning plus hjemmearbejde. Ellers skubbes danskuddannelsen og den videre sprogudvikling både mentalt og reelt i baggrunden, viser erfaringen.
Samtidig er det også vigtigt at understrege, at et hvilket som helst arbejde ikke automatisk er lig med succesfuld integration og et flydende dansk. Arbejder man eksempelvis alene som rengøringsassistent om natten uden danske kollegaer, siger det sig selv, at sproget ikke bliver trænet.
Virksomhederne er nødt til at tage ansvaret på sig og prioritere, at den nye ansatte får anvendt det danske sprog ved for eksempel at have faste sprogbuddies, som er danske medarbejdere, der forpligter sig til at hjælpe en ikke-dansktalende kollega med at bruge og automatisere sit nye sprog.