Af Børge Pedersen, næstformand Uddannelsesforbundet

Indlæg i Altinget som svar på anklager fra den private sprogvirksomhed A2B bragt den 11/9.

Anerkender man den danske model, som sprogvirksomheden A2B påstår, de gør, så ved man også, at den danske model ikke bare er at lave den billigste overenskomst for virksomheden, som det er tilfældet for A2B.

Derfor er det udenomssnak, når Allan Gross-Nielsen siger, deres overenskomst afspejler virksomhedens arbejdsmarkedsrettede tilgang til det vigtige job at lære indvandrere ordentligt dansk. Det handler om, at man vil slippe billigere og ikke anerkende grundstrukturen i det danske aftalesystem.

Den danske model er nemlig også et aftalefællesskab om og en fælles forståelse af, at når to personer med de samme kvalifikationer udfører det samme arbejde, som skaber den samme værdi, så skal deres løn- og arbejdsvilkår matche hinanden.

Lærerløn til lærerkompetencer
Det er en af de bærende værdier og traditioner i det særlige danske aftalesystem, at parterne deler fagområderne op imellem sig for at kunne lave den bedste og mest dækkende overenskomster for de enkelte områder.

Når sproglærerne på A2B underviser indvandrere i dansk som andetsprog, er det den primære opgave, som A2B har vundet udbudsretten til. Det er lærerne uddannet til, og det er her, deres kernekompetence ligger.

At A2B også sælger beskæftigelsesfremmende kurser til kommunerne står dem frit for, men det ændrer ikke ved, at deres ansatte undervisere har lærerkompetencer og udfører et lærerjob. Og lærerkompetencer skal aflønnes med en lærerløn.