Der er allerede varslet fyringer af 160 lærere på landets erhvervsskoler, og vi kan se frem til mange flere med de varslede besparelser på to procent på landets ungdomsuddannelser. Det siger Hanne Pontoppidan til DR.dk.
- Det er ikke kun et spørgsmål om elevnedgang. Det er også et spørgsmål om, at skolerne ser på, at der i fremtiden kommer færre penge qva en mulig kommende besparelse. Der er en stor usikkerhed ude på skolerne over, hvad de afskedigelser og besparelser vil betyde, siger hun til DR og fortsætter:
- Det er en meget alvorlig og stor besparelse. Den kan simpelthen ikke undgå at medføre fyringer.
Hvor ved du det fra?
- Når man skal ind og finde otte procent over fire år, så kan man kun det, hvis man går ind og fyrer lærere, fordi lærerlønninger udgør en så stor del af en skoles budget, siger hun til DR.
DR's historie og Hanne Pontoppidan er desuden citeret i en række medier såsom bt.dk, Randers Amtsavis og Radio 24/7