FTF stiller sig kritisk over for regeringens nye stramninger af udlændingepolitikken, vedtog de mange delegerede på FTF’s kongres. Det skriver Arbejderen.

"Danmark skal ikke indgå i en international konkurrence om at forringe forholdene for flygtninge og asylansøgerne. Den nye lave integrationsydelse, tre års ventetid på familiesammenføring og tilbageholdelse på ubestemt tid er eksempler på tiltag, der direkte modarbejder en god integration i det danske samfund og skaber fattigdom", slår udtalelsen ifølge avisen fast.

Politiforbundets formand ville have ændret ved udtalelsen og fjernet en del af kritikpunkterne, men han blev ifølge Arbejderen imødegået af Uddannelsesforbundets delegerede Anne K. Birke.

- Det, med at skulle leve for 5-6000 kroner om måneden, er i virkeligheden det mindste af alle stramningerne. Det andet er langt værre, sagde hun ifølge Arbejderen og henviste blandt andet til, at flygtninge fremover skal vente tre år på at blive sammenført med deres familie.

Læs hele artiklen her