Først samles Uddannelsesforbundets medlemmer til morgenmad, og senere er vi sammen med de andre lærerforbund i Fælledparken.
Uddannelsesforbundet fortsætter traditionen med at fejre 1. maj i forbundet. Derfor inviteres medlemmerne til morgenmad, sang og taler søndag den 1. maj kl. 10.
Vi mødes kl. 10 i Uddannelsesforbundet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K.
Senere er der fælles afgang til Fælledparken med faner, hvor vi slår os ned i Undervisernes telt. Sammen med kollegaer fra FLS, KLF og en række DLF kredse i hovedstaden har vi vores eget telt, hvor parolen er ”Oprust på uddannelse og velfærd”.
Der er program fra kl. 12-19. Her er musik servering og taler. Fra Uddannelsesforbundet taler formand Hanne Pontoppidan.
Alle medlemmer af Uddannelsesforbundet er så velkomne! Vi ses 1. maj.
Vil du tilmelde dig, eller har du spørgsmål, så skriv til formanden for Ungdomsskolelærerne i Uddannelsesforbundet, Jan Andreasen, på jan@uddannelsesforbundet.dk