Når flygtninge mister tid på skolebænken for at komme i virksomhedsprak, bliver de dårligere til dansk, og den mistede tid bliver ikke indhentet inden for de første fire år i landet.

Det konkluder en stor, ny undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærdser, VIVE, som er baseret på data for alle voksne flygtninge, der er kommet til Danmark i perioden 2012-2016.

Så selvom den tidligere kontakt med arbejdsmarkedet ser ud til at have en – kortvarig – positiv effekt på flygtninges beskæftigelse, er det forkert først og fremmest at have fokus på, at flygtninge kommer i virksomhedspraktik, understreger formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan.

“Hurtigt ud i job giver ikke flygtninge bedre muligheder for en fast tilknytning til arbejdsmarkedet – og derudover bliver de decideret dårligere til dansk.ˮ

- Hurtigt ud på arbejdsmarkedet har været strategien for nytilkomne flygtninge. Men undersøgelsen dokumenterer klart, hvad vi godt vidste: Hurtigt ud i job giver ikke flygtninge bedre muligheder for en fast tilknytning til arbejdsmarkedet – og derudover bliver de decideret dårligere til dansk.

Der bør ifølge Hanne Pontoppidan i stedet være et langt klarere fokus på, at flygtninge først får basale sprogkundskaber. Det understøttes af undersøgelsen fra VIVE, som pointer, at tidlig virksomhedspraktik giver en negativ effekt på, hvor gode flygtninge bliver til dansk.

Arbejdsmarkedet opvejer ikke skolebænk

Udover at den tidlige virksomhedspraktik direkte går ud over flygtninges formelle sprogkundskaber, viser undersøgelsen også, at den tidlige kontakt til arbejdsmarkedet har positive effekter for flygtninges beskæftigelse på kort sigt.

“Tidlig kontakt med arbejdsmarkedet for nytilkomne flygtninge ikke kan opveje den tid, de ellers ville have brugt på skolebænken, hverken i forhold til sprogtilegnelsen eller i forhold til deres beskæftigelseschancer på længere sigt.ˮ

Effekterne udjævnes dog allerede omkring et år efter deltagelse, hvor løn- og beskæftigelsesniveauet er det samme som blandt de flygtninge, der ikke deltager i tidlig virksomhedspraktik.

Den samlede konklusion af analysen, som VIVE har foretaget, er derfor, at tidlig kontakt med arbejdsmarkedet for nytilkomne flygtninge ikke kan opveje den tid, de ellers ville have brugt på skolebænken, hverken i forhold til sprogtilegnelsen eller i forhold til deres beskæftigelseschancer på længere sigt.

Undersøgelsen peger derfor på, at man bør prioritere danskundervisningen sideløbende med en tidlig virksomhedspraktik eller alternativt venter med at anvende den virksomhedsrettede indsats, indtil flygtningene har opnået de mest basale sprogkundskaber.

“Sproget er nøglen, hvis man vil opnå en blivende tilknytning til arbejdsmarkedet. Danskkundskaber er helt afgørende for at kunne bidrage til samfundet.ˮ

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, er ikke overrasket over det tydelige resultat.

- Igen er konklusionen, at sproget er nøglen, hvis man vil opnå en blivende tilknytning til arbejdsmarkedet. Danskkundskaber er helt afgørende for at kunne bidrage til samfundet, så det er tåbeligt, at kommunerne rundbarberer danskuddannelserne i disse år, når de burde investere, siger forbundsformanden.