Langt hovedparten af Uddannelsesforbundets medlemmer knokler med at skabe den bedst mulige undervisning og opbakning til elever og kursister fra hjemmearbejdspladsen. Derfor vil det kun være få offentligt ansatte medlemmer, som sendes på ekstra fridage under coronakrisen, siger formand Hanne Pontoppidan.
Siden midten af marts, hvor statsministeren meddelte, at Danmark lukkede ned, har lærere arbejdet på at give elever og kursister den maximale undervisning og vejledning derhjemme. Uddannelsesstederne leverer undervisning og oppebærer den sædvanlig afregning fra stat og kommune. Via undervisning og kontakt sikrer lærerne, at elever og kursister fastholdes i uddannelse og opnår så lille et progressionstab som overhovedet muligt i nedlukningsperioden.
De aftaler, som er indgået mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen, lægger nemlig op til, at statslige og kommunale arbejdsgivere kun pålægger medarbejderne at tage fri, så længe medarbejderne ikke har væsentlige opgaver at udføre. Derfor har lærerne og vejlederne fuld fart på, og derfor er det også få medlemmer af Uddannelsesforbundet, som kan pålægges fem ekstra dages fridage af deres arbejdsgiver under coronakrisen.
- Også når lærerne og vejlederne arbejder hjemmefra, skal de give eleverne og kursisterne den bedst mulige undervisning og vejledning – både i forhold til omfang og tid. Der kan være enkelte medlemmer, som ikke kan udføre deres arbejde. I de tilfælde kan lederen efter dialog med den enkelte medarbejder pålægge corona-fridage, siger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.
I Uddannelsesforbundets optik er det væsentligt, at det netop sker på baggrund af en individuel vurdering af den enkelte medarbejders arbejdsbelastning og -opgaver. Den tilgang støttes af KL, som netop har udsendt en præcisering herom i en udmelding til kommunerne om, hvordan corona-aftalerne for de offentlige medarbejdere skal tolkes.
Uddannelsesforbundets hjemmeside opdateres løbende med nyt om undervisning og arbejdsvilkår under corona-krisen.