LÆRERKOMMISSION I SLUTSPURT: Per B. rørt til tårer

Efter et års research er der nu kun tre måneder, til at den kommission, som blev aftalt mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC), da de ikke kunne nå til enighed om en arbejdstidsaftale for lærerne i overenskomstforhandlingerne sidste år, udkommer med sine anbefalinger.

Opgaven, som kommissionen fik, var klar men ikke nem: Fremlæg senest ved udgangen af 2019 anbefalinger til at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen og løsningsforslag, der kan danne grundlag for en ny forhandling om lærernes arbejdstid mellem KL og LC. Værsgod.

“Jeg tror ikke, alle klapper, når vi fremlægger vores anbefalinger. Det er heller ikke vigtigt. Det vigtigste er, at parterne kan bruge dem til at komme videre.ˮ

Per B. Christensen, formand for Lærerkommissionen

Med formand Per B. Christensen i spidsen trak lærerkommissionen formelt i arbejdstøjet 1. september 2018. Siden har den været i gang med at afdække, hvordan lærere, ledere og forvaltninger oplever, at eksisterende regler understøtter eller udfordrer mulighederne for at skabe kvalitet i undervisningen og et godt arbejdsmiljø.

Anbefalinger kommer til december

Nu er researchfasen slut, og arbejdstidskommissionen er gået ind i slutspurten. Den 16. december fremlægger kommissionen de anbefalinger, som helt sikkert vil blive nærstuderet af lærerne på de kommunale områder og af LC og KL. 

Det kan man da godt ”få lidt præstationsangst over klokken 4-5 om morgenen”, som Per B. Christensen udtrykker det. Men han forventer ingen applaus.

- Jeg tror ikke, alle klapper, når vi fremlægger vores anbefalinger. Det er heller ikke vigtigt. Det vigtigste er, at parterne kan bruge dem til at komme videre. Jeg håber, at partnerne vil dedikere sig til at følge anbefalingerne og finde løsninger – ikke kun for kommunerne eller lærernes skyld, men for de vitale uddannelsesinstitutioners skyld, som har så stor betydning for hele Danmark, siger formanden.

Selv om kommissionen kun har beskæftiget sig med det kommunale område, er der ingen tvivl om, at der bliver fulgt godt og grundigt med på det statslige område.

Indgår kommunerne en overenskomst på baggrund af anbefalingerne fra kommissionen, vil udgangspunktet på det statslige område nemlig være forhandlingsresultatet fra det kommunale område.

Tavshed om konkrete anbefalinger

Det påtrængende spørgsmål er naturligvis, hvilke anbefalinger, formanden er nået frem til, og hvilken form de vil antage. Ingen af delene vil formanden svare på lige nu.

For det første står det endnu ikke helt klart, hvad anbefalingerne vil gå på og i hvilken form, de skal udkrystallisere sig, siger han. Det er præcis dét, kommissionen skal koncentrere sig om her de sidste måneder – at uddrage essensen og præsentere dem i en form, så de er balancerede og kan bruges af parterne.

- Hvis vi kommer med halve meldinger om vores anbefalinger, er det i sig selv svært. Det er et ømfindtligt område, og det ville spolere hele vores arbejde med at formidle det her på en samlet og god måde, siger Per B. Christensen.

Så er den ligesom lukket.

Formanden vil dog gerne sige, at han helt grundlæggende tror, at der for at skabe kvalitet i undervisningen er brug for både et klart defineret ledelsesrum og et fagprofessionelt rum for lærerne, hvor de har ordentlige vilkår for at forberede sig sammen og individuelt

- Vores anbefalinger kommer til at handle om det, som i virkeligheden er kernen i forhold til vilkår for at bedrive god undervisning, fastslår Per B. Christensen.

Også fokus på mindre områder

Da arbejdstidskommissionen kun var en del af overenskomsten på det kommunale område, har kommissionen alene undersøgt forholdene på folkeskolen, ungdomsskolen og de kommunale sprogskoler.

Men hvordan har den sikret sig, at mastodonten – folkeskolen – ikke fyldte alt? Har den gjort noget særligt for at få kendskab til de meget særlige forhold, der gør sig gældende på ungdomsskoler og i særdeleshed sprogskoler? Og hvordan?

“Vi er gået grundigt til værks, og vi har arbejdet fokuseret på også at få kendskab til de mindre områder.ˮ

Per B. Christensen, formand for Lærerkommissionen

- Det ville være at fordreje sandheden at påstå, at ungdoms- og sprogskoler har fyldt lige så meget som folkeskolen. Det tror jeg i sagens natur også, at jeres medlemmer forstår. Men vi er gået grundigt til værks, og vi har arbejdet fokuseret på også at få kendskab til de mindre områder, understreger formanden for kommissionen.

Solidt kendskab til ungdoms- og sprogskoler

Udover at lærerkommissionen har holdt en række møder med Uddannelsesforbundet, har kommissionen været på besøg på en række sprogskoler og ungdomsskoler, hvor den har talt med både lærere og ledere, samt holdt møder med tillidsrepræsentanter fra begge skoleformer og med interesseorganisationen Danske Sprogcentre.

Derudover har Uddannelsesforbundet lavet en medlemsundersøgelse om arbejdsvilkårene på sprogcentre og ungdomsskoler, som kommissionen har fået tilsendt.

Endelig har lærerkommissionen bedt forskningsinstituttet VIVE om at lave en undersøgelse, som går i dybden på fire sprogcentre og fire ungdomsskoler, og kommissionen har med bistand fra Arbejdstilsynet set specifikt på vilkårene for arbejdsmiljøet på de forskellige undervisningsformer.

Per B. Christensen, som i øvrigt selv har arbejdet som både lærer og leder på en ungdomsskole og desuden haft ansvar for at starte indvandrerundervisningen op i det daværende Storstrøms Amt, mener, at han inden for den korte tidshorisont, lærerkommissionen har fået, godt kan være arbejdet med at afdække de mindre områder ”bekendt”, og at han har et så solidt kendskab til områderne nu, at deres særlige vilkår også er medtænkt, når han fremlægger anbefalingerne i december.

“Der er meget god vilje lokalt for at løse en række af de her problemstillinger, der skal til for at skabe kvalitet i undervisningen og for, at der er nogle fleksible rammer for det at være lærer på en uddannelsesinstitution.ˮ

Per B. Christensen, formand for Lærerkommissionen

- Alle skulle gerne være overbevist om, at vi ikke har rundet hjørner i vores måde at arbejde på, pointerer Per B. Christensen.

Lokal velvilje og våde øjne

Noget af det, som har overrasket formanden i arbejdet med at samle den store mængde research, har været, hvor mange forskellige måder, man samarbejder på om at finde lokale løsninger. Billedet rundt i landet er, siger han, helt utroligt differentieret.

Fælles er dog en stor, lokal velvilje. Folk vil virkelig gerne finde løsninger, pointerer formanden.

- Der er mange nuancer og meget god vilje lokalt for at løse en række af de her problemstillinger, der skal til for at skabe kvalitet i undervisningen og for, at der er nogle fleksible rammer for det at være lærer på en uddannelsesinstitution. Det er en positiv ting, som vi tager med til de centrale parter, siger Per B. Christensen og uddyber:

“I Danmark er vi et samfund af dedikerede mennesker, der gerne vil finde løsninger. Det kan man godt blive lidt rørt over og få lidt vand i øjnene over.ˮ

Per B. Christensen, formand for Lærerkommissionen

- I Danmark er vi ikke et samfund af konfliktmagere. Vi er et samfund af dedikerede mennesker, der gerne vil finde løsninger. Og det kan man godt blive lidt rørt over og få lidt vand i øjnene over. At selv om vi engang imellem i Danmark godt kan være uenige, så prøver vi faktisk at finde løsninger. Dén danske kultur slår også igennem i undervisningssektoren.

Anbefalinger er svær balancegang

Nok har Per B. Christensen haft ualmindeligt travlt med at pendle mellem landeveje og mødelokaler. Men den sværeste opgave har han foran sig, når han om tre måneder skal fremlægge sit bud på, hvad der skal til, for at der kan leveres kvalitetsundervisning og med dét danne baggrund for nye forhandlinger mellem LC og KL.

- Det er kompliceret. Hvordan dirker man en problemstilling op med nogle forslag, der er balancerede i forhold til to parter, og hvordan kommer man med et nyt perspektiv, hvor der er balance mellem det nytænkende og det realistiske? Det er det, der er opgaven nu. Balancen. Og at blive færdig, forklarer Per B. Christensen.

Formanden er dog stærk i troen. På egne evner, og på at opgaven i det hele taget kan lykkes. Men, understreger han, når anbefalingerne først er afleveret, er det også parternes opgave at arbejde videre med dem og bruge dem som baggrund for at finde løsninger – sammen.