Læs flere artikler fra Uddannelsesbladet
Ekspert: Svigt af unge ikke at give dem gode mobilvaner
Når stressrådgiver Thomas Pape taler med unge i sin klinik, spørger han til deres vaner på mobiltelefonen. De unges digitale vaner er ifølge ham nemlig en lige så stor kilde til stress som for eksempel ordblindhed eller sociale problemer.
Vi voksne svigter de unge, hvis vi ikke hjælper dem med at blive mere bevidste om deres digitale vaner og med at tilegne sig gode digitale vaner.
Sådan lyder budskabet fra Thomas Pape, der er stressrådgiver og mentaltræner i stressklinikken Spine i Aarhus.
Noget af det allervigtigste for unge er ifølge Thomas Pape, at de føler sig som en del af et fællesskab.
- Når man er mellem 16 og 24 år, er man i en meget sårbar periode i ens liv, hvor man er ved at definere sig selv og ikke vil føle sig udenfor. Samtidig med det er ens hjerne ikke færdigudviklet. Det, jeg kalder center for sund fornuft, er under ombygning, og unge kan ikke altid overskue konsekvenserne af deres handlinger, forklarer han.
Forenklet deler han de unge ind i tre grupper. For en gruppe unge er mobiltelefonen et tillokkende tivoli af underholdning, som kan give umiddelbar stimulering og glæde. Den gruppe er impulsstyret og har svært ved at fokusere og koncentrere sig og dermed ved at styre digitale vaner.
En anden gruppe unge har så mange nederlag med i bagagen, at mobiltelefonen bliver en slags flugt fra at mærke noget, som de ikke har lyst til at mærke.
Og så er der en tredje gruppe unge, som er gode til at styre impulser, er detaljeorienterede og evner at fordybe sig. De er lidt mere indadvendte og har ikke altid brug for så mange stimuli.
I de 15 år, han har arbejdet med stress-håndtering, har han haft mere end 7.000 samtaler med unge, der har det svært med at leve op til krav og forventninger.
- For selv om de unge er digitale indfødte, betyder det ikke, at de er født med evnen til at styre deres digitale vaner, ligesom de ikke er født med evnen til at styre, hvor meget slik de kan spise, når de går ind i en slikbutik, påpeger han.
Grunden, til at han har fokus på digitale vaner, er, at han i sine samtaler med de unge på klinikken har opdaget, at digitale vaner de seneste tre-fire år er blevet et problemområde på lige fod med ordblindhed, dårlige studieteknikker og sociale problemer.
- Hvis jeg ikke spørger ind til deres digitale vaner, så overser jeg et stort område, som kan forklare, hvorfor de har de udfordringer, de har, fortæller Thomas Pape.
Når han for fire år siden spurgte de unge, hvor meget de brugte mobilen, svarede de halvanden til tre timer dagligt. I dag svarer de, at de bruger den tre til seks timer om dagen.
Vaner ændres med succeser
Hvis unges digitale vaner skal ændres, kræver det ifølge Thomas Pape små, hurtige succeser.
- Når jeg kommer ud på en skole, må eleverne i den første uge udleve deres dårlige vaner, som de vil, fra klokken 8 til klokken 11.30. Men fra klokken 12 til 15 skal mobiltelefonerne ligge nede i tasken, den skal være på lydløs, og de skal være fokuseret på undervisningen, fortæller Thomas Pape, der jævnligt bliver inviteret ud til skoler.
Thomas Pape mener, at de voksne svigter de unge, hvis de ikke hjælper dem med at udvikle gode digitale vaner. Her er stressrådgiveren og mentalcoachens fire anbefalinger til lærerne:
- Se dig selv som sælger af vaneændringer i stedet for at komme med en løftet pegefinger. Det kan du gøre ved at fortælle de unge, hvad de kan opnå, hvis de ændrer deres vaner. For eksempel: ”I kan komme til at sove bedre. Det betyder, at I er gladere. At I kan koncentrere jer bedre i timerne. Og at I kan lære mere og få bedre karakterer”.
- Aftal i klassen, hvilke spilleregler der skal gælde for brugen af mobiltelefoner. De unge er vant til spilleregler for alt mulig andet, for eksempel at man ikke sidder med benene oppe på bordet, når der er undervisning. Fordelen ved spilleregler – frem for regler – er, at man kan tilpasse dem. De er ikke rigide.
- Sæt rammerne for de unges digitale vaner. Det kan være zoner eller tidspunkter, hvor de unge ikke må bruge mobiltelefonen. Det kan hjælpe unge, som er meget impulsstyrede, og give dem mulighed for at lære at fokusere.
- Skab rammer for, at de unge får snakket sammen om deres digitale vaner. De skal tale sammen, så de ikke går og tror, at de alle har de samme holdninger, og at deres egne vaner er den eneste måde at bruge mobilen på.
Ideen med øvelsen er at gøre de unge bevidste om, hvor meget de kan få ud af at flytte deres fokus og dermed deres koncentration.
- De oplever meget hurtigt, at det er nemmere at koncentrere sig og nemmere at forstå tingene, når mobilen ligger i tasken. Og når tingene er nemmere at forstå, så har man også mere lyst til at lytte igen. Succes avler motivation, uddyber han.
Skal mærke det på egen krop
I en anden øvelse beder han eleverne notere, hvad de gør sig af tanker om deres fremtid. Eleverne bliver sat sammen to og to. Den ene skal fortælle. Den anden lytte. Men mens den anden lytter, skal den ene elev tage sin mobiltelefon frem og kort se på den tre gange i de tre-fire minutter, den første fortæller.
80 procent finder det ubehageligt og forstyrrende, at dem, der lyttede, ikke gav de fortællende deres fulde opmærksomhed, viser en opgørelse, Thomas Pape har foretaget.
Bagefter bliver eleverne bedt om at lytte uden at tage mobiltelefonen frem.
- Her følte de sig mere trygge, havde lyst til at fortælle mere og gav mere af sig selv. Det er vigtigt, at de straks kan mærke forskellen. For når de kan mærke det, så kan de træffe valget, om noget er smart at gøre eller ej. Herefter er det også nemmere at sælge ting til dem, understreger Thomas Pape.
Uddannelsesbladet
Forskel på piger og drenges mobilbrug
Det, de unge bruger tiden på, når de er på mobilen, er ifølge Thomas Pape typisk social kommunikation på især Messenger, Facebook og Snapchat.
Især pigerne kan godt lide at spejle sig i andre. Det foregår primært på Instagram, hvor de deler og ser på hinandens udseende – om man har den rigtige make-up og moderne tøj på. Og så deler de deres succeser, der handler om at blive set i de rigtige sammenhænge og sammen med de populære piger.
- Pigerne iscenesætter en ramme, hvor det ser ud til, at de hygger sig og har det sjovt, forklarer Thomas Pape.
Mange – med en lille overvægt af drenge – foretrækker mere inaktiv underholdning.
- De sidder mere passivt og ser på YouTube-videoer, som afløser hinanden, fortæller Thomas Pape.
Mange drenge kan desuden lide at bruge mobilen til at søge efter viden og til at game. De spiller spil, hvor de kan få anerkendelse og bliver stimuleret socialt.
Kender du dine egne digitale vaner?
- Apple-telefoner har en funktion kaldet Skærmtid, der kan give dig et detaljeret overblik over dit mobilforbrug. Du kan blandt andet se, hvornår på dagen du bruger din mobil, hvor tit du bruger den, og hvilke apps du bruger mest.
- Android har en lignende funktion, der hedder Digital Wellbeing.