Reserven på finansloven bør bruges på deciderede investeringer i uddannelse
Afskaffelsen af de årlige besparelser på to procent på en lang række uddannelser sætter en stopper for uddannelsessektorens blødninger. Men regeringen bør bruge finanslovs-reserven på reelle investeringer, hvis uddannelsernes kvalitet skal løftes, påpeger Uddannelsesforbundet efter at have set på regeringens finanslovsforslag.
Skolerne har tabt meget blod, siden det såkaldte omprioriteringsbidrag hvert år har pålagt alle uddannelser at spare to procent. Det vil den nyvalgte S-regeringen sætte en stopper for, hvis dens forslag til finansloven for 2020 bliver vedtaget.
Men alene at stoppe besparelserne er ikke nok til at redde skolerne, som har været ramt af besparelseskravet siden 2016. De har også brug for en decideret blodtransfusion, mener Uddannelsesforbundet.
- Det er et vigtigt første skridt, at der er sat en stopper for besparelserne, så der ikke sker yderligere forringelser i uddannelsessektoren. Vi har for længst nået smertegrænsen. Men der er også behov for at uddannelserne får tilbageført nogle af alle de penge, de har været tvunget til at spare de senere år, siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.
Hun ærgrer sig over, at regeringen siger, at den investerer i uddannelse, når den ind til videre kun har lovet, at den ikke længere vil svinge sparekniven.
Reserve skal bruges på investeringer
Forbundsformanden foreslår regeringen, at den prioriterer investeringer i uddannelse højt, når den i den kommende tid skal forhandle med sine støttepartier. Til de forhandlinger har regeringen afsat en reservepulje, der blandt andet skal gå til børneinstitutioner, kultur, grøn omstilling og netop uddannelse.
Reservepuljen er på 2,1 milliarder kroner i 2020 og 1,8 milliarder kroner årligt for 2021 til 2023.
- Kvaliteten af uddannelserne skal sikres. Pengene bør derfor gå til at annullere fyringer på de hårdt pressede skoler og samtidig på at ansætte flere lærere. Det er dér, man kan gøre den allerstørste forskel for skolernes kvalitet, nemlig på undervisningen, fastslår Hanne Pontoppidan.
Bliver regeringens forslag til finansloven vedtaget, vil Børne- og Undervisningsministeriets område i alt at undgå besparelser omkring 345 millioner kroner i 2020 som følge af afskaffelsen af omprioriteringsbidraget, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
Regeringen vil desuden videreføre den såkaldte kvalitetspulje på erhvervsuddannelserne med 168 millioner kroner årligt til 2023. Puljen ville ellers være udløbet i år.
Så meget skal uddannelsesområderne ikke længere spare
|
Mio. kr. pr. år |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
|
Erhvervsskoler |
59 |
114 |
169 |
225 |
|
VUC |
37 |
70 |
103 |
135 |
|
AMU |
15 |
31 |
37 |
49 |
|
FGU |
0 |
0 |
0 |
32 |
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet