Et flertal i Folketinget vil begrænse, hvor længe man kan gå på AVU. Men der går ingen på AVU, som ikke har behov for det, påpeger Uddannelsesforbundet.
Der skal være en øvre grænse for, hvor mange år en kursist kan tage forløb på almen voksenuddannelse (AVU) og hf-enkeltfag på fuld tid.
Sådan står der i en slags sidebemærkning til en aftale om, hvordan et hul i finansieringen af FGU skal fyldes, som Venstre, Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og De Radikale er blevet enige om. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Partierne er dog ikke enige om, hvor loftet skal ligge, skriver netmediet Altinget. Men bare det at ville sætte en grænse møder kritik af Uddannelsesforbundet.
- Vi taler om folk, som ikke har brugt uddannelse som et tag-selv-bord. Derfor finder jeg det aldeles uanstændigt, at man nu taler om, at de ikke skal have mulighed for at tilegne sig tilstrækkeligt med almene kvalifikationer, siger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, til Altinget.
Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, understreger over for Altinget, at VUC skal få kursisterne tættere på arbejdsmarkedet eller en uddannelse.
- Det må ikke blive en trædemølle, hvor man kan opretholde et forsørgelsesgrundlag. Det er uddannelsessystemet simpelthen alt for dyrt til, siger René Christensen til Altinget.
Men hos Uddannelsesforbundet tager man skarpt afstand til påstanden om, at VUC kan være en trædemølle.
- Der går overhovedet ikke nogen på almen voksenuddannelse, som ikke har et behov for at være der. De går på VUC, fordi de ikke har profiteret tilstrækkeligt af det grundskole- og ungdomsuddannelsestilbud, de fik tidligere i livet, slår Hanne Pontoppidan fast over for Altinget.