Ressourcestærke udlændinge flygter fra danskuddannelser
Efter at udenlandske arbejdere, studerende og EU-borgere selv har skullet betale for danskuddannelse, er seks ud af ti blevet væk fra uddannelserne, viser nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det er velkvalificeret arbejdskraft, som Danmark risikerer at miste, advarer Uddannelsesforbundet.
Antallet af internationale studerende, højtuddannede forskere og østeuropæiske håndværkere, der går i gang med at lære dansk på landets sprogskoler, er styrtdykket.
På blot et år er der sket et fald på 66 procent blandt disse kursistgrupper. Det viser en særkørsel fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som Uddannelsesforbundet har fået lavet, og som TV2 News har fået og sat fokus på.
Faldet er sket, efter at den tidligere regering sammen med Dansk Folkeparti sidste sommer indførte brugerbetaling på danskuddannelse for gruppen af selvforsørgende udlændinge, der dækker over udenlandske arbejdstagere, studerende og EU-borgere.
- Brugerbetalingen blev indført som en del af skatteforliget i 2018 og for at indbringe staten cirka 100 millioner kroner om året. Betalingen for selvforsørgende kursister er på sammenlagt 12.000 kroner. Dertil kommer et depositum på 1250 kroner. Frem til juli 2018 var danskuddannelse gratis.
- VLAK-regeringen indførte brugerbetalingen sammen med Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet støttede forslaget. Dengang advarede Uddannelsesforbundet i et høringssvar om, at en undersøgelse, som forbundet havde foretaget på sprogcentrene, forudsagde, at 70 procent ville falde fra, hvis man indførte brugerbetaling.
- Vi har brug for velkvalificeret arbejdskraft. Deltagerbetalingen betyder, at vi risikerer at miste den. Det er spild af kvalifikationer og en uhyggeligt kortsigtet politik, der kan ende med at koste os dyrt, pointerer Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, i TV2 News.
- Vi advarede om, at præcis dette ville ske, men det troede man ikke på. Nu viser tallene tydeligt, at der er brug for at handle og for at fjerne deltagergebyret, understreger Hanne Pontoppidan.
“Vi har brug for velkvalificeret arbejdskraft. Deltagerbetalingen betyder, at vi risikerer at miste den. Det er en uhyggeligt kortsigtet politik, der kan ende med at koste os dyrtˮ
Afskrækker studerende fra at blive i landet
Der er samlet set sket et fald på 56 procent blandt alle kursister på danskuddannelserne fra første halvår 2018 til første halvår 2019.
Tallet er dog endnu mere markant, hvis man kun ser på, hvor mange færre, der vælger at begynde på en danskuddannelse, efter at loven om brugerbetaling blev indført. En opgørelse over, hvor mange der i samme periode er begyndt på danskuddannelse, viser et fald på 66 procent.
Allerstørst er faldet blandt kursister med mellemlang og lang uddannelsesmæssig baggrund, hvor særligt internationale studerende befinder sig.
Her fravælger 71 procent danskuddannelse på landsplan. I de store studiebyer er faldet endnu større. I København er faldet eksempelvis på 79 procent, mens Aarhus oplever et fald på 87 procent, viser en rundspørge til kommunerne, som Uddannelsesforbundet har lavet.
Nedgang i antallet af kursister på danskuddannelser
Det bekymrer Hanne Pontoppidan:
- Skal studerende på videregående uddannelser have lyst til at blive i Danmark, når eksamensbeviset er tørret, og de er parate til at bidrage til statskassen, er det afgørende, at de føler tilknytning til landet. Derfor er det helt centralt, at de lærer sproget, viser forskningen. Hvorfor så sætte barrierer op for det?
Ifølge en analyse, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har lavet, bidrager internationale studerende fra videregående uddannelser, som bliver i Danmark, i gennemsnit med op til 350.000 kroner.
- Uddannelsesforbundet har bedt Udlændinge- og Integrationsministeriet om at oplyse, hvor mange aktive s-kursister* der var på danskuddannelserne i henholdsvis 1. halvår 2018 og 1. halvår 2019. Udviklingen i tallene viser et fald på 56 procent.
D.1
D.2
D.3
I alt
S-kursister
1. halvår 2018
389
8.138
13.798
22.325
1. halvår 2019
249
4.305
5.264
9.818
Vores beregning
Forskel i procent
36 %
47 %
62%
56%
- Uddannelsesforbundet har også bedt Udlændinge- og Integrationsministeriet om at lave et særtræk på, hvor mange s-kursister* man havde på første modul på Danskuddannelse 1, 2 og 3 i henholdsvis 1. halvår 2018 og 1. halvår 2019. Dermed får man nemlig et mere præcist billede af, hvor mange der er begyndt på uddannelserne, efter at loven trådte i kraft. Her er faldet endnu mere markant – 66 procent.
D.1, modul1
D.2, modul 1
D.3, modul 1
I alt
S-kursister
1. halvår 2018
95
3.061
5.536
8.692
1. halvår 2019
35
1.335
1.609
2.979
Vores beregning
Forskel i procent
63 %
56 %
71%
66%
- Uddannelsesforbundet har foretaget en rundspørge til alle landets kommuner for at kunne se lokale forskelle og bedt dem svare på mange s-kursister* man havde på første modul på Danskuddannelse 1, 2 og 3 i henholdsvis 1. halvår 2018 og 1. halvår 2019.
*S-kursister er gruppen af selvforsørgende udlændinge, der dækker over udenlandske arbejdstagere, studerende og EU-borgere.
Bombe under integrationen og arbejdsmarkedet
Blandt udenlandske arbejdstagere – herunder EU-borgere – ses også et markant fald på 56 procent. Det betyder populært sagt, at de østeuropæiske håndværkere og deres ægtefæller også bliver væk fra undervisningen.
Problemstillingen er den samme for denne gruppe. Sproget er afgørende for tilknytningen, og uden den risikerer vi at miste en stor del af den faglærte arbejdskraft, der i forvejen er mangel på, pointerer Uddannelsesforbundet. Ifølge en prognose fra Danske Regioner vil der mangle 70.000 faglærte i 2025.
Hanne Pontoppidan peger også på et integrationsproblem:
- Vi risikerer, at mange af dem, som er på vores arbejdsmarked, ikke forstår sikkerhedsmanualerne, ikke lærer dansk, og ikke kan lære deres børn dansk, advarer formanden.
- Der findes tre danskuddannelser: Danskuddannelse 1, 2 og 3. Det er kursisternes uddannelsesbaggrund, der afgør, hvilket trin de bliver placeret på.
- Danskuddannelse 1 er tilrettelagt for kursister, som ikke kan læse og skrive på deres modersmål, samt latinske analfabeter, som ikke behersker et europæisk skriftsystem.
- Danskuddannelse 2 er tilrettelagt for kursister, som har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Målet for undervisningen er at forstå, tale og læse dansk med henblik på at kunne klare sig på det danske arbejdsmarked, i efterfølgende arbejdsmarkedsuddannelse og som borger i det danske samfund.
- Danskuddannelse 3 er tilrettelagt for kursister, som har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund. Det kan være erhvervsuddannelser, en gymnasieuddannelse eller en videregående uddannelse. Målet for Danskuddannelse 3 er, at kursisterne skal kunne få et job eller tage fortsat uddannelse samt kunne fungere aktivt som borger i det danske samfund.
Faldet ses på alle tre danskuddannelser, men er størst blandt gruppen med mellemlang- eller lang skole- og uddannelsesbaggrund.
Endelig påpeger forbundsformanden, at der her er tale om en gruppe borgere, som betaler deres skat til Danmark akkurat som alle andre borgere på arbejdsmarkedet.
- I alle andre henseender har man som borger i Danmark ret til den basale, almene uddannelse, som gør, at man kan klare sig i landet, når bare man betaler sin skat. Bare ikke for denne gruppe. Det er dybt godnat, lyder det fra Hanne Pontoppidan.
Mattias Tesfaye: Vi har et problem
Socialdemokratiet støttede lovforslaget om deltagerbetaling, som VLAK-regeringen indførte sammen med Dansk Folkeparti. På det tidspunkt advarede Uddannelsesforbundet i et høringssvar om, at en undersøgelse, som forbundet havde foretaget på sprogcentrene, forudsagde, at 70 procent ville falde fra, hvis man indførte brugerbetaling.
“Sproget er nøglen til udlændinges mulighed for at bidrage aktivt til integrationen og til at undgå parallelsamfund, og derfor skal der ikke være barrierer for at lære danskˮ
Da lovforslaget blev behandlet, sagde daværende integrationsordfører for Socialdemokratiet – nuværende integrationsminister – Mattias Tesfaye:
- Hvis den undersøgelse, som Uddannelsesforbundet har lavet, ender med at holde vand, altså at 70 procent dropper danskuddannelserne, så har vi et problem.
Hos Uddannelsesforbundet foreslår man en fuldstændig fjernelse af deltagergebyret på danskuddannelse.
- Sproget er nøglen til udlændinges mulighed for at bidrage aktivt til integrationen og til at undgå parallelsamfund, og derfor skal der ikke være barrierer for at lære dansk. Danskuddannelse er almen, basal uddannelse for at kunne klare sig, og den bør finansieres med faste takster som al anden uddannelse i Danmark.