Med den nuværende lov om sygedagpenge har man i store træk mistet retten til at være syg, siger en af kritikerne. Det har haft voldsomme konsekvenser for mange syge både menneskeligt og økonomisk. Derfor bør den lave ydelse i sygedagpengesystemet fjernes og retssikkerheden styrkes.
Sørg endelig for ikke at blive syg med stress, depression, piskesmæld, hjernerystelse, blive fejlopereret eller måske få følgevirkninger af kræft eller andre sygdomme med usikre og ukendte prognoser. Du risikerer at komme til at stå på Herrens mark økonomisk og arbejdsmæssigt efter cirka et halvt års sygdom.
Det er den dyrekøbte erfaring hos de af Uddannelsesforbundets medlemmer, som uforskyldt er havnet i en økonomisk og arbejdsmæssigt klemme, fordi de har fået den ”forkerte” sygdom. Det vil sige én, der ikke er anerkendt, diagnosticeret præcist eller tidsafgrænset.
- Det store svigt er, at det er de allermest svage og syge, det går ud over. Det er dem, der oveni sygdommen skal leve med en økonomisk usikkerhed, siger Erling Kure.
Han er konsulent på det sociale område i Uddannelsesforbundet og møder mange fortvivlede medlemmer, der får en mental øretæve oveni deres sygdom: Deres sygedagpenge er blevet stoppet efter 22 uger, fordi lægen måske ikke har kunnet sige præcist, hvornår de blev raske, og så overgår de til et ressourceforløb, selv om de stadig er syge.
Det er ikke kun i Uddannelsesforbundet, man oplever de store problemer med de reformer, der skete af hele lovkomplekset på området i 2013. Kritikken har lydt massivt fra flere sider. Blandt andet har professor i socialret, Kirsten Ketcher, for nyligt over for Altinget.dk kaldt det et umenneskeligt system, som i realiteten er grundlovsstridigt. Og sammen med 60 andre organisationer har Uddannelsesforbundet rejst problemerne over for den tidligere beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, fik da også sidste år analyseret lovgivningerne af konsulentfirmaet Deloitte. Evalueringsrapporten herfra vægter ganske vist de positive elementer højt, men i konklusionen står der også, at der er potentiale for forenkling af processer og rammer i reformkomplekset. Og der peges på en række reguleringer, der med fordel kan justeres eller bortfalde til gavn for såvel kommunernes administration og borgernes oplevelse af mening, retning og fremskridt i egen sag.
Den nuværende lovgivning skaber flere typer af problemer for de syge. For eksempel peger konsulenten i Uddannelsesforbundet dels på den økonomiske ydelse, som erstatter sygedagpengene, som problematisk. Det kan for eksempel være kontanthjælp eller på uddannelseshjælpsydelse, som alt andet lige er mindre end sygedagpenge. En anden problemstilling er den vilkårlighed, der er i behandlingen fra kommune til kommune i sager med langtidssyge. Det gælder for eksempel i forhold til forskelligheden i kulturen i jobcentrene og den enkelte sagsbehandler, og det er med til at svække retssikkerheden.
Tina Bømler, som er tidligere socialrådgiver, forsker og lektor ved Aalborg Universitet, mener, det er en stor fejl i systemet, at sagsbehandlere på jobcentrene, som ofte ikke har en socialfaglig baggrund, har fået så stor magt over den syges videre skæbne. De kan for eksempel overtrumfe en lægeerklæring.
Tina Bømler har blandt andet skrevet om dette i bogen ”Når de syge skal arbejde”. Her fortæller 18 langvarigt syge mennesker, som alle har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, før de blev syge, om deres møde med systemet:
- Der er kun én medvirkende i min bog, der med sikkerhed har kunnet sige, at det var en uddannet socialrådgiver, som havde behandlet sagen. Men det er dem, der kan bestemme, hvornår du er for syg til at arbejde, og hvornår du er rask nok. De har magten til at lukke for ydelserne, men behøver ikke at lytte til lægefaglige vurderinger. Det er fuldstændig grotesk, siger hun og tilføjer:
- De syge borgere står pludselig i en situation, hvor de ikke ved, om de er købt eller solgt, eller om de kan blive tvunget til at sælge huset. Mange af dem har siddet og grædt hos mig. Den der uvished om deres fremtid gør noget ved dem. De er jo magtesløse, fordi de er afhængige af, at de skal have sygedagpenge, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse.
De har gennemgående oplevet, at deres lægeerklæringer ikke blev taget alvorligt, og de følte sig pressede til at melde sig raske før tid. Når de blev sendt i arbejdsprøvninger, blev de ofte endnu mere syge.
- I realiteten anerkender man ikke sygdom, eller at det er syge borgere, der skal have lov at komme sig, uden at jobcentret står på nakken af dem, siger hun om hovedproblemet, efter at lovene blev ændret i 2013.
- Jeg håber, den nye regering vil kigge på det her område. Man bliver nødt til at se det i et helt overordnet perspektiv – hvordan de her mekanismer fungerer – for man kan ikke lovgive sig ud af sygdom, siger Tina Bømler.
Ejner K. Holst, næstformand i den nye hovedorganisation for lønmodtagere, FH, erklærer, at det har meget høj prioritet for FH at få ændret hele lovkomplekset med førtidspension-, fleksjob- og sygedagpengeloven. Det arbejder man dels med i Beskæftigelsesrådet, hvor han har sæde, ud fra STAR’s evalueringsrapport af ordningen. Dels forsøger man generelt fra FH’s side at påvirke både politikere og ministeren på Christiansborg for at få skabt ordentlige vilkår for også de syge.
- Det er en gruppe, der falder imellem to stole og bliver tabt. Og så oplever de et ressourceforløbssystem, som nogle gange er meget dysfunktionelt og til en lavere sats, siger han og tilføjer, at ressourceforløbet kan strække sig over lang tid og betyder en lavere ydelse:
- Det giver simpelthen ingen mening. Hvad er ræsonnementet? Det bliver også en af de dele, der skal med i Ydelseskommissionen. Der skal være ordentlighed – også i systemerne. Og når man bliver vippet ud i forskellige afprøvninger, hvorfor skal ydelsen så være noget andet? Det er trods alt mennesker, der uden skyld er kommet i situationen. Det har vi ganske højt på dagsordenen.
Regeringen har i sit forståelsespapir lovet en ”kritisk gennemgang” af området. Men beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er ikke vendt tilbage med svar på, hvornår og hvad der eventuelt skal ske på området trods flere henvendelser fra Uddannelsesbladet.
Husk, når du bliver langtidssyg
Det blev lovpligtigt i den nye sygedagpengereform fra 2013, at kommunerne skulle indhente LÆ285-erklæringer for alle borgere, der er sygemeldte i mere end otte uger. Og det har været en dyr ordning. TV2 søgte i slutningen af 2017 aktindsigt i alle 98 kommuner for at finde ud af, hvor mange penge, der bliver brugt på disse lægeerklæringer, og 81 kommuner har svaret, at de fra 2015-2017 har brugt omkring en kvart milliard kroner på lægeerklæringer. 254,7 millioner kroner. Og det endda på erklæringer, der ifølge kommunerne i mange tilfælde ikke giver mening.
Borgernes sygdomsforløb er kendt af kommunen i forvejen, og for eksempel anslår Gitte Rønman, afdelingsleder i Jobcentret i Lejre Kommune over for TV2, at lægeerklæringerne kun i cirka 25 procent af tilfældene har bidraget med nye oplysninger, ligesom borgmesteren i Lejre Kommune, Carsten Rasmussen, mener, det er ”fuldkommen tåbeligt” at bruge penge på den måde.
* Da sygedagpenge-, førtidspensions- og fleksjobordningen blev ændret i 2013 var målet at hindre, at for mange unge syge blev ”parkeret” på en førtidspension. Men tallet for førtidspensionister er nu igen steget dramatisk i år og ligger næsten på niveau med antallet før reformerne.
* Når sygedagpengene stopper, overgår den syge til kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse. Det svarer til beløbet for uddannelseshjælp, der for tiden er 12.519 kroner.
