Uddannelsesforbundet har undersøgt arbejdstiden på de kommunale sprogcentre. Undersøgelsens resultater bliver brugt som input til Lærerkommissionens arbejde med anbefalinger til lærer-arbejdstid og til Uddannelsesforbundets arbejdstidsforhandlinger i foråret.
Undervisere på landets sprogcentre har arbejdsvilkår, som på en række områder adskiller sig fra andre lærerområder – eksempelvis med aften- og weekendarbejde og et arbejdsår, der rækker ud over et normalt skoleår.
Det har været vigtigt for Uddannelsesforbundet at afdække, inden forhandlingen om arbejdstid begynder næste forår. Dels for selv at være klædt på til forhandlingerne, men også for at kunne give de mest præcise og aktuelle oplysninger om sproglærernes arbejdsvilkår til Lærerkommissionen, der blev nedsat ved OK18 for at komme med anbefalinger til arbejdstid på det kommunale område.
Også ungdomsskolelærernes arbejdstidssituation, der ligeledes i nogen grad har specielle vilkår, er blevet undersøgt. Det er Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), som har undersøgt ungdomsskolelærerens arbejdsvilkår for Lærerkommissionen, ligesom VIVE har lavet egne undersøgelser på sprogcenterområdet.
Uddannelsesforbundet har assisteret VIVE med relevante informationer, og både Uddannelsesforbundets sekretariat og tillidsrepræsentanter fra såvel ungdomsskoler som sprogcentre har holdt møder med Lærerkommissionen for at give indblik i deres arbejdsvilkår.
Hold møde med tillidsrepræsentanter fra:
Holdt møder med tillidsrepræsentanter fra:
Noget af det, som er meget tydeligt i Uddannelsesforbundets undersøgelse om sproglærernes arbejdstid, er, at rigtig mange sprogcentre hverken har aftalte arbejdsvilkår, som der er skrevet under på, eller følger de regler, der er beskrevet i Lov 409 om for eksempel tilstedeværelse.
Kun knapt halvdelen af de kommunale sprogcentre har aftalte arbejdsvilkår, som der er skrevet under på, og kun ét sprogcenter har fuld tilstedeværelse.
Også når det angår lærernes vilkår for at forberede sig er der store forskelle fra sprogcenter til sprogcenter. På halvdelen af skolerne udregnes forberedelsestiden, mens der på den anden halvdel ikke udregnes tid til forberedelse,
Den manglende sikring af tiden til forberedelse skaber stor bekymring – dels for kvaliteten og dels for det psykiske arbejdsmiljø.
Hanne Pontoppidan er glad for det store dokumentationsarbejde, som især Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter har været med til at løfte.
Ifølge forbundsformanden mejsler undersøgelsen i sten, hvor afgørende nødvendigt det er, at der bliver landet en central arbejdstidsaftale, som kan understøtte et professionelt og godt arbejdsliv.
- Jeg er glad for, at vi nu har gjort vores yderste for, at lærerkommissionen er klædt bedst muligt på til også at kende vores lærergruppers vilkår, og jeg håber, at deres anbefalinger også vil inddrage den viden, selv om sprogcenter- og ungdomsskolelærerne udgør et absolut mindretal i forhold til folkeskolelærerne, siger hun.
Selv om Hanne Pontoppidan er glad for dokumentationen, er hun bekymret over undersøgelsens resultater:
- De viser med al tydelighed, at lærernes arbejdsvilkår på sprogcenterområdet er præget af alt for store forskelle. De er i alt for høj grad afhængige af, hvordan den enkelte leder forvalter sin ledelsesret, og i hvilken grad der er vilje til at indgå lokale aftaler. Det er slet ikke tilfredsstillende, og det understreger, at der i dén grad er brug for, at en central arbejdstidsaftale sikrer lærerne ensartede rettigheder, pointerer formanden.
Hun understreger, at det er klart, at Uddannelsesforbundet vil tage undersøgelsens resultater med sig i det forhandlingsforløb, der starter i løbet af foråret 2020.
Uddannelsesforbundet vurderer, at en central arbejdstidsaftale skal indeholde følgende elementer:
|
Uddannelsesforbundets undersøgelse viser følgende hovedlinjer
|
Kommissionen offentliggør sine anbefalinger om arbejdstid til Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC) den 16. december 2019.