Det generelle uddannelsesniveau i befolkningen er stigende, mens det går den forkerte vej for mennesker med handicap. Der er færre, der får en uddannelse. Andelen af personer med handicap med en erhvervskompetencegivende uddannelse faldt fra 74 procent i 2012 til 66 procent i 2016 for de 30-40-årige. I samme periode steg uddannelsesniveauet for personer uden handicap fra 84 til 86 procent.
Danske Handicaporganisationer (DH) har set på, hvilke udfordringer unge med handicap møder i ungdomsuddannelserne, og hvad der skal til, for at flere unge med handicap kan gennemføre en ungdomsuddannelse.
På den baggrund præsenterer DH en række forslag, der samlet har til formål at forbedre mulighederne, for at unge med handicap kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Her nævnes blot de forslag, der retter sig mod uddannelsesinstitutionerne.
DH foreslår:
- Udarbejdelse af en guide om handicap og undervisning, målrettet undervisere og personale på ungdomsuddannelser samt virksomheder, der har unge i praktik/lære. Guiden formidler viden om forskellige former for handicap og giver gode råd til undervisning af elever med handicap. I guiden findes også gode råd til, hvordan lærerne kan aftabuisere handicap og skabe inkluderende fællesskaber blandt eleverne. Guiden udgives som trykt eksemplar og skal desuden kunne hentes digitalt, for eksempel på Undervisningsministeriets læringsplatform ’EMU’en’. Også alternative formidlingsformer som for eksempel podcast kan indtænkes i formidlingen til personalet på ungdomsuddannelserne.
- Der skal formidles viden til uddannelsesinstitutionerne om deres muligheder og forpligtelser i forhold til at inkludere unge med handicap, for eksempel i form af eksempler på, hvordan et uddannelsesforløb kan tilrettelægges fleksibelt.
- At uddannelsesinstitutionerne har fokus på at skabe inkluderende fællesskaber, som også unge med handicap kan være en del af. Inklusion indebærer, at unge med handicap kan deltage i både faglige og sociale fællesskaber. Et godt studiemiljø og sociale relationer mindsker risikoen for frafald og kan støtte den unge i at vende tilbage efter en fraværsperiode. Det kan eksempelvis være nedfældet i en såkaldt inklusionspolitik på uddannelsesinstitutionerne.
- Uddannelsesinstitutioner som gymnasier og erhvervsskoler skal have mulighed for at trække på specialiseret viden fra Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, kaldet VISO. VISO yder gratis specialrådgivning til kommuner, regioner, grundskoler og borgere om specialundervisning og specialpædagogisk bistand og skal således også kunne rådgive ungdomsuddannelsesinstitutioner. VISO er finansieret af kommunerne, og forslaget forudsætter derfor en statslig medfinansiering.
- Uddannelsesinstitutionerne skal have et særskilt økonomisk fundament til at etablere ordninger som eksempelvis trivselsvejledere/specialpædagogiske støttepersoner, der kan bidrage til at støtte og fastholde unge med handicap i uddannelse. Det er vigtigt at sikre de rette kompetencer blandt disse ressourcepersoner, for eksempel gennem supervision.
- I et pilotprojekt etableres forsøg med erhvervsuddannelser med særligt tilrettelagte hold for elever med handicap. Den særlige tilrettelæggelse kan handle om fleksibilitet i tid/intensitet eller om særlig fysisk eller pædagogisk tilrettelæggelse. De særlige tilrettelagte forløb skal i første omgang igangsættes og afprøves med en rimelig geografisk spredning inden for de mest relevante erhvervsuddannelser.
- Med Team Danmark-forløb findes der allerede mange års erfaringer i, hvordan man kan tilrettelægge en ungdomsuddannelse, så den tager udgangspunkt i den enkelte særlige eliteudøvers behov for fleksibilitet under uddannelsen, for eksempel i forbindelse med stævner og turneringer. DH foreslår at give mulighed for at unge med handicap kan benytte samme muligheder. Det forlængede uddannelsesforløb kan unge med handicap udnytte til en lavere studieintensitet, som kan være kompensation for for eksempel udtrætning.
- Unge med handicap skal have krav på at kunne beholde og fortsætte med at anvende it-hjælpemidler, der har været bevilget i grundskolen. Den unges behov for hjælpemidler fremgår af de såkaldte kompensationskort.