OK18: Klageskrift nærmer sig i spisepause-sagen

De tre voldgiftsdommere, som skal fælde dom, er udpeget, og sidste hånd er ved at blive lagt på klageskriftet. Voldgiftssagen om retten til betalt spisepause, som blev forhandlet ved overenskomstforhandlingerne 2018, nærmer sig. Men der er stadig lang vej, før selve voldgiftssagen kan blive afgjort.

Det forklarer Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, der dog bedyrer, at arbejdet skrider frem så hurtigt som overhovedet muligt.

- Vi presser på med fuld kraft for at få sagen til voldgift. Det er helt uacceptabelt, at arbejdsgiverne gør det nødvendigt med en voldgiftssag, så medlemmerne skal vente så længe på at få de rettigheder, som blev sikret ved OK18, siger Hanne Pontoppidan.

Klageskriftet er blot første skridt

Det er Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) – som repræsenterer lønmodtagersiden – der er i gang med at skrive klageskriftet. Og herfra lyder det, at det meget snart er klart til at blive sendt til modparten, Moderniseringsstyrelsen.

Det er CFU’s påstand i klageskriftet, at der er sket et brud på det indgåede forlig i 2018 om den betalte spisepause. Her blev lønmodtager- og arbejdsgiversiden enig om, at retten til betalt spisepause skal skrives ind i overenskomsterne for de offentligt ansatte. Problemet er, at flere institutioner – blandt andet på Uddannelsesforbundets område – har afvist at følge overenskomstresultatet.

Men selv når CFU har afsendt sit klageskrift, er der stadig en del skridt, der skal tages, før de tre voldgiftsdommere kan træffe en kendelse. Moderniseringsstyrelsen skal som modpart via sin advokat skrive et svarskrift på CFU’s klageskrift. Og herefter kan CFU vælge at skrive en replik som svar på svarskriftet, hvilket Moderniseringsstyrelsen igen har mulighed for at besvare med en duplik.

- Det er afgørende, at klageskriftet bliver skåret rigtigt til og grundigt udarbejdet. Derfor er klageskriftet ikke færdigt endnu, understreger Hanne Pontoppidan.

Kendelse ventes ikke at falde i år

Uddannelsesforbundets formand henviser til, at klageskriftet skal omfatte de relevante overenskomster på det offentlige område, forhandlingsforløbet og andet bevismateriale.

Hvornår voldgiftssagen bliver afgjort af dommerne, er ifølge Hanne Pontoppidan vanskeligt at forudse på grund af dets omfang.

- Det er umuligt at komme med et præcist bud på tidsforløbet i sagen, men det er vores vurdering, at sagen ikke afsluttes i 2019, siger Hanne Pontoppidan.

Sådan er processen i en voldgiftssag

Forberedelsen af en voldsgiftsag er en afgørende del af et voldgiftssagsforløb. Forberedelsen består af udveksling af processkrifter og normalt mindst et forberedende møde:

Klageskrift: Når voldgiftsretten har modtaget klageskriftet, er sagen anlagt og voldgiftsagsprocessen iværksat.
Svarskrift: I første række har sagsøgte mulighed for at besvare klageskriftet med et svarskrift inden for en fastsat frist.
Processkrifter: Sagsøgeren får mulighed for at kommentere indholdet af svarskriftet. Det sker ved indlevering af en replik og med sagsøgtes svar herpå i form af en duplik. I princippet bestemmer parterne selv, hvor mange processkrifter, de vil skrive. Formålet med skriftvekslingen er, at parterne over for voldgiftsretten og hinanden skal præcisere, hvad det er de er uenige om, hvilke faktiske forhold parterne lægger vægt på, hvilken bevisførelse parterne vil præsentere for voldgiftsretten, og hvilken juridisk begrundelse parterne bygger deres krav på.
Møder: Hver part vil typisk holde flere møder med egen advokat, og advokaterne vil drøfte forskellige forhold indbyrdes forud for voldgiftsforhandlingen, mundtligt og skriftligt.
Kendelse: Voldgiftsretten behandler tvisten i overensstemmelse med de retningslinjer, som parterne har aftalt for sagens behandling. Det sker normalt ved, at advokaterne fremlægger sagen og fører beviser, for eksempel i form af vidner. Voldgiftsdommerne voterer og afsiger en kendelse. Det sker ofte, at voldgiftsdommerne skal bruge tid efter voldgiftsforhandlingen, inden kendelse afsiges. Kendelsen kan ikke ankes.

Det står der om spisepausen i OK18-aftalen

Parterne er enige om, at retten til betalt spisepause ekspliciteres som en overenskomstmæssig ret, hvor en sådan ret består i dag. Retten til betalt spisepause bortfalder således ikke, selv om arbejdsgiveren forlænger pausens varighed og/eller giver afkald på den ansattes pligt til at stå til rådighed for arbejdsgiveren i pausen. Tjenestemændenes arbejdstidsaftale § 7, stk.1, nr. 2. okt., har følgende formulering: ”Pauser medregnes, hvis de varer mindre end ½ time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet.
En tilsvarende bestemmelse indsættes i akademikeroverenskomsten og øvrige overenskomster, der ikke indeholder bestemmelser om spisepause, således at retten også ekspliciteres på disse områder.
I den forbindelse bemærkes følgende: Partere er enige om, at ret til betalt spisepause forudsætter, at de ansatte står til rådighed i pausen. Parterne er endvidere enige om, at der ikke er tilsigtet nogen ændring af hidtidig praksis i forhold til arbejdsplanlægning. Der er enighed mellem parterne om, at spisepausen hermed er afhandlet.

Læs mere

Se overenskomstteksten om frokostpausen