Ærlige mennesker arbejder helst i det offentlige

Der ser ud til at være sammenhæng mellem ærlighed og karrierevalg. Ærlige mennesker vil hellere arbejde i den offentlige sektor end folk med en mere lemfældig omgang med sandheden. Sådan lyder den opsigtsvækkende konklusion i et studie fra Københavns Universitet. Her har forskere blandt andet undersøgt sammenhængen mellem karrierevalg og villigheden til at snyde i spil for egen vindings skyld.

- Vi var motiverede af at finde forskellen på korruption på tværs af lande. Nogle lande er altid korrupte, mens andre lande – som Danmark – altid ligger på de øverste pladser på listen over de mindst korrupte lande. Det er ofte blevet forklaret med levestandard og lønnen i det offentlige, fortæller adjunkt Nikolaj Arpe Harmon, der sammen med tre kolleger har haft en anderledes tilgang i deres studie.

- Vi undersøgte, om der er forskel på, hvem man tiltrækker i den offentlige sektor, når det handler om ærlighed. Det interessante er, at man i Indien har fundet præcis den modsatte sammenhæng end i Danmark. De mindst ærlige er mere tilbøjelige til at søge job i den offentlige sektor i Indien. Måske fordi man der ofte har en højere løn i det offentlige end i det private, fortæller han.

Snyder mere i spil

Men hvordan finder man ud af, om mennesker er ærlige eller uærlige? Forskerne har brugt et forsøg, som er velafprøvet fra andre studier. 862 studerende fra statskundskab, økonomi og jura har svaret på en række spørgsmål, som blandt andet handler om deres karriereplaner og om, hvad der motiverer dem i deres karrierevalg. De tre fag er udvalgt, fordi de studerende efter endt uddannelse har mulighed for at vælge begge retninger – både ansættelse i det offentlige og private.

De samme studerende har også deltaget i et forsøg, hvor en computer simulerede terningkast. Testpersonerne skulle gætte, hvad terningen viste, og gættede de rigtigt, kunne de vinde penge. Det særlige var, at de først efter terningkastet skulle fortælle, om den var landet på et, to, tre eller noget helt sjette. De studerende vidste ikke, at forsøget handlede om ærlighed eller det modsatte, og da ingen andre vidste, hvad de havde gættet på forhånd, kunne de i princippet ikke blive afsløret. Det kunne de så alligevel, for forskere har ud fra deres viden om den statiske sandsynlighed i forhold til terningkast regnet et tal ud for, hvor mange rigtige gæt, man vil have, hvis man er ærlig. Og resultatet fra terningkastene kan overføres til andre dele af livet.

- Hvad mener vi, når vi siger, at nogen er uærlige? Her er det, at de er villige til at opføre sig uærligt for egen vindings skyld. Og der er andre undersøgelser, der viser, at hvis man er villig til at snyde i spil, så er man også villig til at snyde på andre måder. For eksempel har man i Indien påvist, at sygeplejersker, der snød med deres gæt på terningerne, også havde en større tendens til at blive væk fra arbejde og alligevel fortælle arbejdsgiveren, at de havde været der, så de fik løn uden at arbejde, fortæller Nikolaj Arpe Harmon.

Motiveret af penge

Selvom jurister og økonomer kun i enkelte tilfælde bliver undervisere, kan resultatet sandsynligvis også overføres til lærerverdenen, gætter Nikolaj Arpe Harmon.

- Vi har kigget på en bestemt gruppe fra bestemte fag, men det handler om dybereliggende karakteristika – som hvorvidt man er motiveret af penge. Hvis jeg blev tvunget til at sætte penge på, om lærere er mindre uærlige og mindre drevet af motivation end bankmænd, så ville jeg sige, at det er de. Før vi lavede undersøgelsen, ville jeg have været mere usikker i forhold til sammenligningen mellem andre privatansatte og offentligt ansatte, men det er jeg ikke længere, siger han.

Som offentlig arbejdsgiver kunne man måske ved den næste overenskomstforhandling overveje, om man med undersøgelsen i hånden kunne argumentere for, at lønnen i det offentlige skal holdes nede for at blive ved med at rekruttere ærlige medarbejdere. Det vil dog ikke nødvendigvis være en god idé, siger Nikolaj Arpe Harmon.

- Andre undersøgelser viser, at bliver lønnen i det offentlige for lav, kan det føre til korruption. Man ville nok ikke komme til at sulte i Danmark, men de offentligt ansatte ville kunne kigge på andre mennesker, der tager på fede ferier og den slags, uden at de selv har råd. Så kan man blive fristet til korruption, forklarer han.

Meget tyder dog på, at man gennem lønnen ville kunne ændre på sammensætningen af personalet i den offentlige sektor.

- I undersøgelsen har vi spurgt, om karrierevalget ville være anderledes, hvis lønnen var markant højere i det offentlige. Svarene viser, at det ville det. Så hvis man tager de svar for gode varer, ville man kunne tiltrække andre mennesker ved at sætte lønnen op, siger Nikolaj Arpe Harmon.

Forskerne har nu søgt fonde om penge til yderligere forskning i andre lande for at lave lignende undersøgelser. Det vil blandt andet give god mening at undersøge lande, der ikke i lige så høj grad som Danmark og Indien udgør yderpoler, når det gælder korruption.