Folketingsvalg: Enighed om prioritering af uddannelsesområdet

Der er lovende toner for både erhvervsuddannelser og VUC, når man spørger de politiske partier om deres holdninger til uddannelsesområder. For selvom der er forskel på i hvilken grad, de vil sende penge efter uddannelse, og hvad de ønsker at prioritere, er der ingen af partierne, som ikke vil prioritere uddannelse.

Flere penge til uddannelser

Omprioriteringsbidraget syner på sidste vers ifølge rundspørgen. Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og Radikale Venstre vil omgående tage livet af det omdiskuterede to-procents-bidrag, mens Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Venstre alle svarer i undersøgelsen, at de vil af med bidraget, men på et senere tidspunkt. Det Konservative Folkeparti er det parti, der senest vil af med omprioriteringsbidraget – det vil lade det køre, til det udløber i 2022.
Udover at fjerne omprioriteringsbidraget vil flere partier sende en pose penge til uddannelsesområdet. Radikale Venstre vil investere massivt i uddannelse ved at tilføre i alt 10 milliarder kroner til uddannelser fra 2020 til 2030. Og også SF vil investere i uddannelser, men det fremgår i rundspørgen ikke specifikt med hvor meget. Enhedslisten vil udover at tilbageføre omprioriteringsbidraget og give flere penge til arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), erhvervsuddannelserne og VUC.

Bred opbakning til VUC

Rygterne om min død er stærkt overdrevne, sagde Mark Twain.

Måske VUC kan sige det samme, for selv om VUC, efter at politikerne besluttede at indføre den nye Forberedende grunduddannelse (FGU), er udfordret af dén beslutning og en række besparelser, og flere VUC’er er i fare for at lukke, er der ifølge rundspørgen bred opbakning til, at VUC fortsat skal være et uddannelsestilbud i hele landet.

Det er partierne fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti enige om. Liberal Alliance og Socialdemokratiet lægger vægt på, at de støtter den pulje på 50 millioner kroner til nødlidende VUC’er, som er blevet besluttet, mens Socialdemokratiet tager den et skridt videre og lover 60 millioner kroner yderligere til VUC.

SF vil ”sætte flere penge af til VUC” og desuden nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en ny vision for VUC.

Forskellige bud erhvervsuddannelsernes fremtid

Der er sket et tydeligt fald i søgningen til erhvervsuddannelserne blandt voksne (elever på 18 år og opefter). Vi har derfor spurgt partierne, hvad de vil gøre for at ændre på dét fald, og det er der kommet en række meget forskellige bud på.

Det Konservative Folkeparti vil satse på, at bedre vejledning og information vil tiltrække flere. Tanken om en anden type vejledning møder man også hos SF, som ønsker en decideret vejledningsreform. Derudover vil de også investere i gode studiemiljøer og bedre muligheder for forberedelse til underviserne.

Socialdemokratiet vil have flere i voksenlære, mens Enhedslisten vil indføre en praktiskpladsgaranti, løfte uddannelseskvaliteten og sikre bedre løn- og ansættelsesvilkår, når man er er færdig med en erhvervsuddannelse. Venstre og Liberal Alliance svarer, at de med erhvervsuddannelsesaftalen fra 2018 har forbedret vilkårene for unge voksne på erhvervsuddannelserne.

Udlicitering må ikke skade kvaliteten

Det er måske ikke helt overraskende, at der er forskellige holdninger til at udlicitere uddannelser, som det for eksempel sker med danskeuddannelser. Enhedslisten er imidlertid det eneste parti, der svarer, at de er direkte imod udlicitering af uddannelser, som de slet ikke mener skal overlades til private.

Dansk Folkeparti mener heller ikke, at der skal være udlicitering af uddannelser – med undtagelse af danskuddannelser. Flere andre partier er forsigtige uden at være direkte imod, mens alle partier er enige om, at udliciteringer i hvert fald ikke må gå ud over kvaliteten.