På trods af indsigelser fra medarbejdere og fagforeninger har Københavns Kommunes Børne- og ungeudvalg vedtaget at spare på STU-vejledningen for de allermest sårbare unge. Men spørgsmålet er, om det er lovligt at lægge en stor del af vejledningen ud til STU-skolerne. Parterne er ikke enige.
Københavns Kommunes Børne- og ungeudvalg har vedtaget at spare på STU-vejledningen ved at effektivisere området. Det sker på trods af de indsigelser, som både UU-vejlederne, Københavns Lærerforening og Uddannelsesforbundet har afgivet, og som vi skrev om før den endelige vedtagelse den 24. april.
Beslutningen betyder, dels at der skal fyres det, der svarer til fire årsværker i STU-vejledningen samt lederen på området – i alt op til 3,3 millioner kroner hvert år fem år frem - dels at en stor del af vejledningen af de omkring 380 unge på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, flyttes ud til STU-skolerne. Dermed risikerer man at ramme nogle af de allermest sårbare unge, der i særlig grad har brug for uafhængig vejledning.
- Der er noget meget principielt på spil her, siger Sussie Johansen, der er tillidsrepræsentant for UU-vejlederne, og forklarer, hvorfor den institutions-uafhængige vejledning af de unge er så vigtig, og hvorfor den kan komme i fare med beslutningen.
- Der følger penge med de unge til STU-skolerne. Så selv om de har en god kontakt og en kontaktperson til den unge i dagligdagen, vil det altid være svært for en skole at sige, at ”hov, det her fungerer ikke så godt, du skal selvfølgelig over på naboinstitutionen eller mere i praktik”. Hvis det betyder noget for den kommunale finansiering, har man nok lidt sværere ved at give slip, siger hun.
Spørgsmålet er imidlertid også, om den besparelsesplan for den fremtidige vejledning, som Børne- og ungeudvalget har vedtaget, er lovlig. Det fremgår af referatet fra udvalgsmødet den 24. april, at forvaltningen har været i dialog med ministeriet om modellen og sikret, at den lever op til gældende lovgivning. Og det fastholder centerchef i Fagligt Center hos Børne- og Ungeforvaltningen, Ditte Bergholdt Asmussen, i en mail til Uddannelsesforbundet, at man har været:
- Vores klare vurdering er, at den nye model for vejledning af STU-unge lever op til gældende lovgivning. STU-lovgivningen giver således mulighed for at forlægge dele af vejledningsopgaven til andre end Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), så længe myndighedsopgaver forbliver i kommunen, skriver hun.
Tillidsrepræsentant for UU-vejlederne Sussie Johansen er bestemt ikke enig i udvalgets beroligende melding om, at effektiviseringsforslaget samlet set ikke vil ændre noget for den unge borger. Og hun mener, man roder tingene sammen i Københavns Kommunes model.
- Forvaltningen skal føre tilsyn med STU-udbyderne, ligesom et undervisningsministerium skal føre tilsyn med skoler: Gør de nu også det, de skal? Vores vejledningsfaglige opgave ligger i, at der er skrevet nogle mål ind: Trives eleven, følges målene, er der utilfredsheder, uafklaretheder. Hvis forvaltningen skal tage de opgaver, laver den vejledning, og det skal den ikke.
Ved at udlægge store dele af vejledningen til offentlige og private STU-institutioner sikrer kommunen ikke, at den unge og forældre inddrages fra begyndelsen i processen, hvor den unges uddannelsesmål skal matches med et uddannelsessted. Beslutningen i udvalget betyder netop, at UU København ikke længere skal foretage indledende besøg med STU-unge på mulige institutioner. Og det er ellers det, som Undervisningsministeriets STU benchmarkanalyse fra januar lige præcis viser, er det, der giver den bedste proces og det bedste resultat.
- Det siger sig selv, at en nedgang i vejlederstaben også betyder en tilretning af de opgaver, der kan udføres. Så hvordan vil kommunen fremover sikre, at det gode match mellem ung og STU-institution bliver det rette og ikke bare en forvaltningsmæssig ”placering”, siger hun og forklarer, at som det er i dag, fører forvaltningen tilsyn med STU-institutionerne en gang årligt:
- Og hvem skal fremover sikre en kvalitativ og vejlederbaseret opfølgning på de udformede mål i den unges uddannelsesplan? Det skal den institution, der modtager penge fra kommunen.
Borgmesteren på børne- og ungeområdet, Jesper Christensen (S), henholder sig til, at forslaget ”samlet set” ikke ændrer på den vejledningsindsats, som de unge får i dag.
- Der ændres alene på interne arbejdsgange og opgave- og ansvarsfordelingen mellem forvaltning, UU og STU-institutioner. UU vil fortsat have mulighed for at støtte den unge og dennes forældre, inden STU-forløbet begynder, eksempelvis ved at besøge de forskellige uddannelsessteder for at finde ud af, hvilket tilbud den unge ønsker sig, skriver han og fortsætter:
- Det nye forslag sikrer samtidig, at kommunen tager over, så snart der er en potentiel interessekonflikt mellem STU-udbydernes økonomiske interesse i at fastholde den unge og den unges ønske om eksempelvis skift af uddannelsessted, holde pause eller komme i praktik.
Men det er ikke nødvendigvis godt nok. I et svar fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Undervisningsministeriet, STUK, fremgår det, at modellen ikke er godkendt her. Fuldmægtig Sidra Jabin Aslam skriver ganske vist også, at STUK har været i dialog med Københavns Kommune om denne sag og vejledt om de gældende regler på området. Men påpeger hun:
- Kommunen er blevet gjort opmærksom på, at vejledningen skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. Styrelsen har i den forbindelse eksplicit oplyst, at justeringer af uddannelsesplanen har afgørende karakter, hvilket betyder, at justeringer foretages efter samråd med den unge og forældrene og godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. STU-bekendtgørelsens § 10. Styrelsen har ligeledes oplyst kommunen, at de skal være opmærksom på, at uddannelsen er bygget op omkring forløbet og ikke en institution eller institutioner. Styrelsen har således ikke godkendt modellen, men udelukkende vejledt om de gældende regler.
Tillidsrepræsentant Sussie Johansen har denne kommentar til sagen:
- Med Børne- og ungeforvaltningens effektiviserede model frygter jeg meget, at vi vil stå med en del unge, der føler sig vildledt i stedet for vejledt. Hvis der ikke er en sektor- og institutionsuafhængig UU-vejleder til at sikre en god kvalitet for opstart og progression af en STU-elevs forløb, kan det ende i langt flere klagesager og langt dårligere servicering af de unge og forældre, der har allermest behov, siger Sussie Johansen.