15 didaktiske principper udgør rammerne, som skal gøre FGU til en spritny uddannelsesform, hvor praksis, læringsmålstyring og dannelse kombineres. Det fortæller videreuddannelseslederen på Københavns Professionshøjskole, som skal være med at give FGU-lærerne det nødvendige kompetenceløft.
Hvordan skal der undervises på den forberedende grunduddannelse, FGU? Det er et spørgsmål, som mange kommende FGU-lærere har stillet. Og selv om meget først kan komme helt på plads, når de første erfaringer er indhentet, efter at FGU åbner 1. august, står de overordnede didaktiske mål og noget af vejen derhen i hvert fald nu klart med en vejledning til 15 didaktiske principper for FGU.
- Det, vi vil med FGU, er at opløse modsætningen mellem det praksisfaglige, det læringsmålstyrede og det dannelsesmæssige aspekt. Der har været en tendens til, at man har arbejdet med det ene eller det andet. På FGU bliver det tre ligeværdige dele, som der skal være synergi imellem, fortæller Rasmus Kjær.
Han er videreuddannelsesleder ved Københavns Professionshøjskole, der sammen med landets øvrige professionshøjskoler har været med til at skrive de 15 principper for, hvordan man som FGU-lærer kan arbejde med at kombinere de praktiske og almenfaglige principper.
“Det skal være ambitiøst. Det fortjener den her elevgruppe. Og en fremragende indsats for den her elevgruppe kræver også fremragende lærerkræfterˮ
Det har i arbejdet med at udforme vejledningen ifølge Rasmus Kjær været helt afgørende, at den praksisbaserede undervisning er blevet tænkt sammen med tydelige læringsmål og en tydelig læringsprogression.
- Det, synes vi, er vældigt nyskabende, og det sætter ekstremt høje krav til underviserne, både i forhold til deres didaktiske struktur i undervisningen og deres kreative evne til at forstille sig, hvilke typer forløb og opgaver, der kan være med til at indløse hvilke læringsmål på tværs af forskellige fag og samtidig kan tilpasses til den enkelte elev, fortæller Rasmus Kjær.
Et eksempel på en opgave kunne være en podcast, hvor en elev på den almene grunduddannelse skriver et manuskript til podcasten, mens en elev fra produktionslinjen behandler lyden, og en tredje elev forud for sin praktik omsætter det talte sprog til skriftsprog, så hørehæmmede kan læse podcasten.
- Det kræver en stor forestillingsevne af en underviser at se, hvordan et emne kan pege ind i såvel et alment spor, et produktionsspor som et erhvervsrettet spor. Og det kræver overblik og struktur af underviserne at arbejde med mange individuelle mål, samtidig med at man skal forholde sig til fælles mål inden for de enkelte læreplaner. Det fordrer, at man har stærke pædagogiske fællesskaber på de enkelte skoler, påpeger Rasmus Kjær.
Dannelse af eleverne er endnu et vigtigt element, der går på tværs af de 15 didaktiske principper. Og dermed står det nu klart, at FGU skal være en dannelsesinstitution.
- For at eleverne kan præstere fagligt, så skal de ikke kun lære at genfortælle noget teori. De skal også lære at omsætte det i handling – og det i en praksis, der også er til gavn for andre. Det betyder, at de hele tiden bliver nødt til at indstille deres mål, i forhold til hvad andre er i gang med på samme tid. På den måde kommer de ikke uden om at arbejde med deres sociale og faglige kompetencer som en del af opgaverne, og ikke som noget der foregår ved siden af, forklarer Rasmus Kjær.
Ud over at få eleverne til at reflektere over deres egne roller i fællesskaber er ideen, at det skal inspirere dem til at tænke selvstændigt og tage stilling til, hvad de næste udfordringer for dem skal være.
Rasmus Kjær er imidlertid ikke bekymret for, at de didaktiske principper er for ambitiøse at løfte for underviserne på en institution, som stadig kun findes på papiret.
- Det skal være ambitiøst. Det fortjener den her elevgruppe. Og en fremragende indsats for den her elevgruppe kræver også fremragende lærerkræfter, understreger Rasmus Kjær.
Ifølge videreuddannelseslederen har de kommende FGU-lærere de nødvendige forudsætninger for at løse opgaven, men man kommer ikke udenom også at investere i udviklingen af deres kompetencer.
Københavns Professionshøjskole skal sammen med de øvrige professionshøjskoler i løbet af efteråret stå for en række sammenhængende workshops, hvor lærerne får mulighed for at udvikle undervisningsaktiviteter, udarbejde planer for feedback til eleverne og arbejde med udmøntningen af prøveformerne.
- Lærerne kommer i arbejdstøjet på de her workshop. Men det gør vi også. Vi føler også, at vi er ude i pædagogisk pionerarbejde. Vi føler også, at vi er ude og eksperimentere. Så det didaktiske indhold er også noget, vi kommer til at udvikle sammen med lærerne, påpeger Rasmus Kjær.
Alene Københavns Professionshøjskole har 12 undervisere til efterårets workshops. Efter de tre workshops vil der være en længere periode, hvor lærerne skal afprøve det, de har lært, og hvor professionshøjskolernes eksperter vil komme ud på FGU-skolerne og følge op ved at observere undervisning og give respons til lærerne.
På baggrund af det vil eksperterne på to opfølgende workshops se på, hvad der dernæst er behov for. I 2020 vil professionshøjskolerne gå i gang med relativt standardiserede forløb.
I alt har 31 eksperter, der alle har erfaring med at samarbejde med enten VUC, produktionsskoler eller erhvervsskoler, fra professionshøjskoler over hele landet været involveret i arbejdet med FGU.