Et afslag på en sag om seniorførtidspension bekymrer Uddannelsesforbundet. Afslaget hviler nemlig på en fejlagtig beregning af arbejdstiden. Og uanset hvilken fremtidig ordning for seniorførtidspension, man politisk beslutter sig for, kan samme fejl risikere at gå igen i andre kommuner.
Et kvindeligt medlem i begyndelsen af 60’erne fik i foråret 2017 afslag på sin ansøgning om seniorførtidspension. Kommunes jobcenter mente ikke, at hun opfyldte kravene om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, der er en forudsætning for at få pensionen. Og først da konsulent Anne Marie Otto i Uddannelsesforbundet fandt ATP’s egne retningslinjer for, hvad fuldtidsbeskæftigelse er, blev sagen taget op igen og er nu under reel behandling.
- Det er fint nok, men det kan godt bekymre mig, at man havde lavet denne beregningsfejl. Det kan være, at det bare er et enkeltstående tilfælde, men hvis der er andre kommuner omkring i landet, der laver samme fejl, kan flere af vores medlemmer være blevet snydt, siger Anne Marie Otto og henviser til de igangværende politiske diskussioner om netop seniorførtidspensionen:
- Det ser jo ud til, at det bliver lidt nemmere at få en seniorførtidspension fremover. Men uanset hvad politikerne lover, kan en fejl i jobcentret på samme baggrund stadig betyde afslag. Det er man nødt til at være opmærksom på i kommunerne.
I den nuværende ordning skal man opfylde en række krav for at få tilkendt seniorførtidspension. Blandt andet er det en betingelse, at man skal have haft fast og varig tilknytning til arbejdsmarkedet på mellem 20 og 25 års beskæftigelse på fuld tid. I den aktuelle sag har kommunen brugt 37 timer som grundlag for at beregne fuld tid for en uge. Men det er forkert.
“Uanset hvad politikerne lover, kan en fejl i jobcentret på samme baggrund stadig betyde afslag. Det er man nødt til at være opmærksom på i kommunerne.ˮ
Ifølge retningslinjer fra ATP til arbejdsgiverne, er fuldtidsbeskæftigelse nemlig arbejde med et timetal på mellem 27 og 37 timer. Og Anne Marie Otto måtte gøre kommunen opmærksom på, at dette spænd, der lå til grund for det første afslag, betød en kæmpe forskel i omfanget af år med fuldtidsbeskæftigelse.
- I realiteten betød det, at kommunen kom frem til, at medlemmet havde været ansat i 15 år og tre måneder. Men da de i andet hug brugte ATP’s metode, havde medlemmet været fuldtidsbeskæftiget i 24 år og fem måneder. Det er noget af et spring, siger Anne Marie Otto og tilføjer:
- Hvis flere kommuner bare bevidstløs putter det forkerte tal ned i en kværn, kan der være mange andre, der også har fået eller får afslag.
Medlemmets sag er endnu et eksempel på, hvor længe en sag kan køre i systemet. Det kvindelige medlem fik en arbejdsskade i 2004, der betød, at hun fik tilkendt en erstatning. Og siden har hun ”krabbet” sig igennem med de penge og en mindre indtægt fra et flexjob på minimal tid. Her blev hun i 2017 opsagt og henvendte sig i Uddannelsesforbundet for at få hjælp til at søge om seniorførtidspension. Efter Anne Marie Ottos henvendelse til kommunen ser det nu ud til, at hendes sag kommer til en afgørelse.
“Hvis flere kommuner bare bevidstløs putter det forkerte tal ned i en kværn, kan der være mange andre, der også har fået eller får afslag.ˮ
- Jeg har sagt til hende, at hvis hun får en seniorførtidspension, får hun i det mindste fred fra systemet, lyder Anne Marie Ottos kommentar til sagen.
Medlemmet, hvis sag stadig er under behandling, har ønsket at være anonym.