Statsansatte læreres sygefravær stadig i top
Sygefraværet blandt lærere ansat i staten er stadig langt højere end gennemsnittet for alle statsansatte. Og selv om det er faldet en smule, er det svært at gennemskue, om det dækker over en positiv eller negativ udvikling.
Tal kan sige meget, men også dække over de egentlige historier. For er sygefraværet blandt lærerne på AVU, FVU, EUD og AMU gået lidt ned, fordi arbejdsmiljøet er blevet bedre? Er sygefraværet blevet mindre, fordi de langtidssyge er blevet fyret, så de ikke mere figurerer i tallene? Eller er forklaringen, at de tilbageværende lærere ikke tør melde sig syge af angst for at blive fyret eller give ekstra arbejde til kollegerne? Næstformand i Uddannelsesforbundet Morten Bay siger:
- Det, jeg hører ude fra institutionerne, er ikke, at niveauet for sygefravær er blevet lavere, arbejdspresset mindre eller arbejdsmiljøet bedre. Og det ærgrer mig, at der ikke er sket mere. Vi snakker om en periode, hvor institutionerne simpelthen ikke har taget sygefraværstallene alvorligt.
En særkørsel fra Moderniseringsstyrelsen for Uddannelsesforbundet viser, at de statsansatte lærere på henholdsvis AVU-, FVU-, EUD- og AMU-området har haft lidt færre fraværsdage på grund af sygdom i 2018: 10,5 fraværsdage mod 10,9 i 2017. Men dels viser tallet, at lærerne i gennemsnit er mere end to dage mere syge om året end den samlede gruppe af statsansatte, der i gennemsnit var syge 8,1 sygedage i 2018. Dels er tallet for korttidssygedage hos VUC-lærerne gået en anelse op. Og endelig er det svært at sige, hvad der præcist ligger under eller bag ved tallene, for Morten Bay tror, at de skjuler en meget blandet fortælling.
Fyret – og fjernet fra statistikken?
Morten Bay tror, at der i sygefraværstallet kan gemme sig afskedigelser af langtidssygemeldte. Det er svært at dokumentere sort på hvidt, erkender han, men det er sket, at de interne sygestatistikker tages med i vurderingerne i afskedigelsesrunder.
I Uddannelsesforbundets forhandlingsenhed har man ikke statistik på, hvor mange langtidssygemeldte lærere, der er røget med i de store besparelsesrunder på EUD-området efter 2014-2015. Men her er der ingen tvivl om, at de højere tal fra tidligere år har afspejlet dette forhold: Det kan være så belastende for folk at være i en fyringsrunde, at de sygemelder sig. Og dét, at fraværstallet nu er gået lidt ned, kan skyldes, at de ikke mere befinder sig på arbejdspladserne.
Hvis man reelt vil sænke sygefraværet, er der kun én vej at gå for en arbejdsplads. Det er at skabe en god institution med et godt arbejdsmiljø. Og det har man ifølge næstformand i Uddannelsesforbundet Morten Bay nogle gode værktøjer til.
Dels har de enkelte skoler selv samme mulighed for at trække sygestatistikkerne ud som Moderniseringsstyrelsen. Og det bør de gøre for at diskutere i samarbejdsudvalget og TRIO-samarbejdet, hvordan man skal håndtere sygefraværet. Ansvaret bør ifølge Morten Bay lægges længere ud i organisationen – til den nærmeste leder, der har personaleansvar, så dialogen kommer tættest muligt på problemet og dér, hvor det kan løses.
- Målet for TRIO-samarbejdet er at skabe en god dialog og en forståelse for, at vi har et fælles mål – en god arbejdsplads. Det skal være et godt sted at være for alle dem, der arbejder der, siger Morten Bay med henvisning til TRIO-samarbejdet mellem tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og ledelse og tilføjer, at sygefraværsstatistikkerne hverken skal bruges til at kontrollere eller slå hinanden oven i hovedet, men til at få den professionelle dialog om, hvordan man bedst håndterer arbejdsmiljøet sammen.
Morten Bay peger også på det tilbud om Professionel Kapital, PK, som Uddannelsesforbundet har til VUC- og Erhvervsskolerne.
- Og her har vi nu fået den fulde model. Det vil sige, at også APV’en er med i pakken til Professionel Kapital, så skolerne ikke skal betale for to indsatser på området. Der er eksempler på, at professionel kapital kan nedsætte sygefraværet og bringe en skole fra underskud til overskud.
- Det er også en udfordring. Når arbejdspresset er stort, man er nogle mænd nede, og en arbejdsgiver ikke kan få en tidshorisont for, hvornår en sygemeldt kan vende tilbage, kan man som arbejdsgiver være nødt til at tage beslutning om at fyre vedkommende – også af hensyn til alle de øvrige medarbejdere, siger Morten Bay og tilføjer:
- Men man må ikke tro, at sygdommene så forsvinder. Det er kun institutionen og arbejdsmiljøet, der er værktøjet til at løse sygestatistikkerne. Det hjælper ikke i længden at skifte en medarbejder ud, hvis arbejdsmiljøet og arbejdstempoet er det samme.
Usynlige sygedage
I tallet for korttidssygemeldte, der samlet er gået lidt ned, kan der gemme sig nogle skjulte sygedage, mener Morten Bay. For presset på skoler er som nævnt ikke blevet mindre – og det er presset på kollegerne efter afskedigelsesrunderne derfor bestemt heller ikke.
- Hvis man afskediger de sygemeldte, skaber man et psykologisk pres på kollegerne. Derfor tror jeg, man skal overveje, om tallene dækker over noget, man kan kalde usynlige eller skjulte sygedage. Mange går på arbejde, selv om de er syge, fordi de er bange for at blive kaldt til samtale eller har dårlig samvittighed over for de tilbageværende kolleger. Der er ikke råd til på skolerne til at indkalde vikarer, siger han og tilføjer:
- Jeg har hørt om enkelte, der har meldt deres egen sygdom som barns sygdom eller har taget afspadseringsdag, fordi de er syge. Det, synes jeg, er dybt problematisk.
Stigning hos AVU- og FVU-lærerne
For AVU- og FVU-lærerne på VUC er der en lille stigning fra 2017 til 2018. Tallet på korttidsfravær på grund af sygdom er steget fra 5,6 dage til 5,7. Her kan gemme sig en forklaring som de store forandringer på VUC på grund af FGU. Det har betydet lang tids usikkerhed om ansættelser og vilkår:
- Og der kan sagtens være nogle, der har været nervøse for en fremtid med så stor usikkerhed i hele institutionsformen. Det er klart, at i en institution, der er under kæmpe forandringer – også strukturelle – vil tallene have mange historier, siger Morten Bay.
Uanset hvilke forklaringer eller historier, der ligger bag tallene, peger Morten Bay på, at alle parter har en gevinst ved at få sygedomsfrekvensen langt mere ned. For institutionerne en økonomisk gevinst, og for medarbejderne rent trivselsmæssigt:
- Man skal være glad for at gå på arbejde. Og institutionen er nødt til at lave nogle forhold, hvor tempo og opgave hænger sammen, og hvor arbejdsmiljøet er godt, så det er rart at være der, siger han.