Den nye hovedorganisation, FH, har gjort 2019 til Arbejdsmiljørepræsentantåret. Målet er at skærpe anerkendelsen af arbejdsmiljørepræsentanternes store daglige indsats for at skabe og fastholde et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Arbejdsgiveren har ansvaret for et sikkert og sundt arbejdsmiljø, men det er ofte arbejdsmiljørepræsentanternes fortjeneste, at de daglige opgaver på arbejdspladsen løses, uden at kollegerne kommer til skade, bliver fysisk eller psykisk nedslidte eller er nødt til at sygemelde sig på grund af smerter eller stress.
Læs mere om Arbejdsmiljørepræsentantåret
Arbejdsmiljøets forkæmpere mangler tid og ny viden
Det kan være en udfordring at finde tid til at varetage hvervet som arbejdsmiljørepræsentant. Desuden får kun under halvdelen af arbejdsmiljørepræsentanterne de faglige opdateringer, som de har krav på.
Omkring 40 procent af arbejdsmiljørepræsentanterne må ofte eller indimellem gøre brug af fritiden for at kunne nå deres opgaver som arbejdsmiljørepræsentant. Samtidig får kun 44 procent af arbejdsmiljørepræsentanterne den årlige halvanden dags uddannelse, som blev sikret ved en lovreform på arbejdsmiljøområdet, der blev vedtaget tilbage i 2010. Det er især på det private arbejdsmarked, at det kniber med at få sendt arbejdsmiljørepræsentanterne afsted til det årlige efteruddannelsesforløb.
Det viser to store spørgeskemaundersøgelser foretaget i efteråret 2018 af hovedorganisationerne FTF og LO, som nu ved årsskiftet har slået sig sammen til Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.
- Undersøgelserne viser, at arbejdsmiljørepræsentanterne savner klarhed og viden om deres rolle og opgaver på arbejdspladsen – men det kan mere uddannelse være med til at rette op på, mener arbejdsmiljørepræsentanterne. 46 procent af dem peger på, at mere uddannelse vil styrke deres position som arbejdsmiljørepræsentant, siger Morten Skov, der er næstformand i FH.
Ifølge FH er andelen af lønmodtagere, der er psykisk overbelastede, steget med alarmerende 17 procent fra 2012 til 2017. Andelen af muskel-skelet-belastede er steget med 15 procent i samme periode. Og for syvende år i træk er der anmeldt mere end 42.000 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet.
Indflydelse på traditionelle opgaver
Undersøgelserne viser også, at det mest er i forhold til opsporing og forebyggelse af et dårligt arbejdsmiljø, at arbejdsmiljørepræsentanterne har størst indflydelse. Det kniber mere med at få lov at lave reelle ændringer af arbejdsmiljøet.
For eksempel oplever 70 procent af arbejdsmiljørepræsentanterne, at de har indflydelse på forebyggelse af problemer i arbejdsmiljøet. Mens det kun er 61 procent, der oplever, at de har reel indflydelse på, hvordan arbejdsmiljøproblemer løses, når de er opstået.
I forhold til at den lovpligtige arbejdspladsvurdering – APV – som skal foretages hvert tredje år, oplever 69 procent, at de har indflydelse på at udforme AVP’en. 71 procent bliver inddraget i at løse de problemstillinger, der er opstået.
Når der er større forandringer på arbejdspladsen, oplever kun 13 procent af arbejdsmiljørepræsentanterne, at de er blevet inddraget i processen.