Redegørelse om erhvervsuddannelserne bekymrer: Fremskridt er for små og for langsomme
Lidt flere unge søger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, men de voksne bliver væk, viser ny status på erhvervsuddannelsesområdet. Vi skal spænde syvmilestøvlerne på, hvis der ikke skal mangle arbejdskraft, advarer formand.
Der er en god og en dårlig nyhed. Sådan kunne man opsummere essensen af Undervisningsministeriets "Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen", som netop har taget temperaturen på, hvordan det går med de fire centrale mål, som politikerne opstillede med erhvervsuddannelsesreformen i 2014.
Et af målene var, at flere elever skulle vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Og her er den gode nyhed, at der er sket en lille fremgang. Den er dog minimal.
Den dårlige nyhed er imidlertid, at den fremgang så at sige er spist op – og mere til – fordi markant færre over 18 år søger en erhvervsuddannelse.
Kigger man samlet på søgningen til erhvervsuddannelserne, er der altså tale om et markant fald efter reformen på næsten 20 procent sammenlignet med før reformen.
Få fokus på de voksne - nu
Udviklingen blandt de voksne bekymrer formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan på trods af, at der i erhvervsuddannelsesudspillet, som kom november 2018, allerede er iværksat tiltag, som er målrettet netop problemstillingen med, at de voksne bliver væk. Men der skal mere til, pointerer hun.
“Vi er simpelthen nødt til at få gjort noget ved det her! Hvis vi fortsætter med de små skridt, så bliver der skrigende mangel på faglært arbejdskraft endog meget hurtigt.ˮ
- Der er lavet nogle glimrende tiltag i forhold til at give flere adgang til undervisning på grundforløbene. Men vi er nødt til meget hurtigt at få analyseret, hvorfor de voksne bliver væk, og hvad der skal til for at få dem tilbage på uddannelserne, siger hun og fortsætter:
- Vi er simpelthen nødt til at få gjort noget ved det her. Hvis vi fortsætter med de små skridt, så bliver der skrigende mangel på faglært arbejdskraft endog meget snart.
Økonomisk lappeløsning ikke nok
Selv om besparelserne på erhvervsuddannelsesområdet, det såkaldte omprioriteringsbidrag, blev annulleret med finansloven for 2019, er der skåret ind til knoglen på skolerne efter flere år med besparelser og faldende elevtal.
Derfor er der stadig behov for et økonomisk grundlag, som kan sikre det faglige miljø og de nødvendige lærerkompetencer.
- Ministeriets redegørelse viser blandt andet, at alt for gennemfører deres erhvervsuddannelse. Derfor er det tvingende nødvendigt at have fokus på, hvordan vi fastholder eleverne. Redegørelsen viser, at der er plads til forbedring, når det kommer til de fysiske rammer og læringsmiljøet.
- Der skal flere penge til skolerne, så undervisningsmiljøerne, kvaliteten i selve undervisningen og virksomhedskontakten kan blive styrket, lyder pointen fra Hanne Pontoppidan.