- Helt ubeskriveligt godt. Sådan lyder den usædvanligt positive udmelding fra Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, til den finanslovsaftale, som blev indgået sent mandag aften.
Glæden skyldes først og fremmest, at regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er blevet enige om at afskaffe deltagerbetaling for deltagelse i danskuddannelse for udenlandske arbejdstagere, studerende og EU-borgere.
Det sker, efter at Uddannelsesforbundet gennem længere tid har sat fokus på, hvor skadelig den deltagerbetaling på danskuddannelse på 12.000 kroner, som VLAK-regeringen indførte sidste sommer, har været for arbejdsmarkedet og integrationen.
Afgørende betydning for Danmark
Efter at Uddannelsesforbundet offentliggjorde en undersøgelse, som viste et markant fald i, hvor mange, som deltager i danskuddannelse, efter at gebyret blev indført, og efter at TV 2 for to uger siden tog sagen op, blev deltagerbetalingen en af de ”knaster” i finanslovsforhandlingerne, som Radikale Venstre ville have løst.
Det står der i aftaleteksten
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at afskaffe deltagerbetaling for deltagelse i danskuddannelse for udenlandske arbejdstagere, studerende med flere (såkaldte s-kursister) på 2.000 kroner per modul, så danskuddannelse bliver gratis.
- Depositummet for deltagelse i danskundervisning fastholdes og forhøjes fra i dag 1.250 kroner per modul til 2.000 kroner. Reglerne om tilbagebetaling af depositum skærpes, så uberettiget fravær medfører, at tilbagebetalingen af depositum nedsættes.
- Ændringerne træder i kraft fra 1. juli 2020, og der afsættes en ramme på i alt 75 millioner kroner i 2020 og 145 millioner kroner årligt fra 2021 til at afskaffe deltagerbetalingen.
Og mandag aften stod det så klart, at deltagerbetalingen med den nye finanslovsaftale bliver fjernet helt med virkning fra 1. juli 2020.
- Det har afgørende betydning for at fastholde dygtige unge i Danmark, og det har afgørende betydning for, at vi undgår parallelsamfund. Derfor er det ubeskriveligt godt, at deltagerbetalingen nu afskaffes, lyder reaktionen fra en glad formand for Uddannelsesforbundet.
- Jeg kunne selvfølgelig have ønsket mig, at det var trådt i kraft allerede til januar, fordi vi nu kan få et halvt år, hvor folk venter med at melde sig til undervisningen og dermed bringer sprogcentrenes eksistensgrundlag i alvorlig fare. Men den bekymring kan ikke overskygge glæden over, at deltagerbetalingen afskaffes, uddyber Hanne Pontoppidan.
VUC bliver tilsyneladende forbigået
Der er dog ikke kun tidlige julegaver i den aftale, som finansminister Nicolai Wammen (S) fremlagde mandag. I forslaget til finansloven, som regeringen kom med i starten af oktober, lagde regeringen godt nok op til, at der skulle afsættes en reservere på 50 millioner kroner i perioden 2020-2023 til at understøtte lukningstruede VUC-afdelinger. Men den pulje er imidlertid ikke nævnt i den foreløbige udgave af den endelige finanslovsaftale.
- Det er godt, at der tilføres penge til ungdomsuddannelsesområdet, men det er beskæmmende at se, at VUC tilsyneladende bliver forbigået. Det er malurt i bægeret, at man har overset de udfordringer, som hele VEU-området – båden AMU og VUC – står med, pointerer Hanne Pontoppidan.
Hun understreg dog, at den endelige aftaletekst for næste års finanslov først ventes klar på et senere tidspunkt, og at der derfor stadig er mulighed for, at tilskuddet, som fremgik af forslaget til finansloven, stadig bliver til virkelighed.
Der tilføres flere midler til EUD
Erhvervsuddannelserne fik allerede med EUD-aftalen fra 2018 annulleret omprioriteringsbidraget. Med finansloven for 2020 får erhvervsuddannelserne desuden videreførte den såkaldte kvalitetspulje med 168 millioner kroner årligt til og med 2023.
I den endelige finanslovsaftale ser der desuden til at være afsat syv millioner kroner i 2020 og 17 millioner kroner årligt i perioden 2021-2023 til en yderligere forhøjelse af kvalitetspuljen til erhvervsuddannelserne.
Derudover er partierne bag finansloven blevet enige om at afsætte to millioner kroner årligt i perioden 2020-2023 til et særstilskud til de erhvervsgymnasiale uddannelser.
Endelig slut med grønthøsteren
Det er ikke kun erhvervsuddannelserne, som fremover slipper for omprioriteringsbidraget. Med forslaget annulleres det udskældte omprioriteringsbidrag – i folkemunde også kaldet grønthøster, der siden 2017 har betydet, at alle uddannelser har skullet spare to procent årligt.
- Det er super godt, at omprioriteringsbidraget nu fjernes. Men næste år skal vi tilbage til en strategi, hvor der investeres i uddannelse, og det ikke bare er besparelser, som stoppes, påpeger Hanne Pontoppidan.
