Knap hver femte elev på erhvervsuddannelserne er blevet kaldt et grimt navn eller holdt uden for fællesskabet. Men de opfatter det ikke som decideret mobning og mener, at de selv har et ansvar for at fungere socialt, viser undersøgelse. Ikke desto mindre er det nu et lovkrav, at skolerne skal lave en anti-mobbestrategi og informere berørte parter i tilfælde af mobning.
Næsten hver femte elev har oplevet at føle sig krænket. Det viser en undersøgelse, som Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, har foretaget blandt 1.342 erhvervsskoleelever.
Mere præcist svarer 19 procent af de adspurgte elever bekræftende på spørgsmål om krænkelser, som man normalt sætter i forbindelse med mobning – for eksempel om de er blevet kaldt grimme navne eller holdt uden for fællesskabet.
Adspurgt direkte viser det sig imidlertid, at få oplever krænkelserne som mobning. Blot 4,3 procent af eleverne svarer nemlig, at de har været udsat for mobning.
Ifølge DCUM kan det tyde på, at eleverne har svært ved at identificere både egne og andres grænser for krænkende adfærd og mobning.
En anden forklaring kan ifølge videnscenteret være, at eleverne er særligt tilbageholdende med at sætte mobbe-prædikatet på sig selv og deres egne oplevelser. Med andre ord: Mobning kan være et tabuiseret og belastet ord, som eleverne ikke ønsker at bruge om sig selv. Man vil ikke fremstå som svag eller som offer.
Fra oktober 2017 blev det obligatorisk for erhvervsuddannelserne at have en antimobbestrategi. Det blev ligeledes et lovkrav, at skolerne skal lave en handleplan og informere berørte parter i tilfælde af mobning. Dermed har elever også ret til at klage til Den Nationale Klageinstans mod Mobning, hvis de oplever, at skolen ikke tager hånd om mobning.
Der kan dog være lang vej fra, at en elev føler sig krænket eller mobbet, til at der kommer en klage ud af det. DCUM’s undersøgelse viser nemlig, at kun omkring halvdelen af eleverne vil henvende sig til en person fra skolen, hvis de oplever mobning, og kun knap halvdelen kender til skolens forpligtelser i forbindelse med antimobbearbejde.
I interviews uddyber nogle elever tværtimod, at det sociale ikke får meget opmærksomhed. De er der for at lære noget, og de sociale rammer skifter alligevel hele tiden. Dertil kommer, at mange erhvervsskoleelever opfatter det som deres eget ansvar at fungere i fællesskaberne.