Ministerier har præciseret over for landets kommuner, VUC’er og sprogcentre, hvem som er i målgruppen for henholdsvis forberedende voksenundervisning (FVU) og danskuddannelse.
Undervisningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har følt sig nødsaget til at præcisere overfor samtlige af landets kommuner, VUC’er og sprogcentre, at der er forskel på, hvilke borgere der er berettiget til et forløb med forberedende voksenundervisning (FVU) og hvem, som er i målgruppen for danskuddannelse.
Ministerierne har i et fælles såkaldt hyrdebrev – en skrivelse med præciseringer af, hvordan lovens bogstav skal fortolkes – til samtlige af landets kommuner tydeligt beskrevet, hvem der er i målgruppen for hvilket forløb, og her understreger de meget klart, at FVU ikke er et tilbud om sprogundervisning.
Det sker efter, at ”ministerierne har konstateret, at der hersker en fejlfortolkning af den målgruppe, som tilbuddet om FVU-læsning er rettet mod, samt en fejlfortolkning af de dansksproglige krav ved optagelsen af udlændinge på FVU”, som det hedder i hyrdebrevet.
Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, hilser præciseringerne velkomne:
- Vi har gennem flere år påtalt overfor ministeriet, at der er dybt problematisk, at kursister får FVU-undervisning, når de har brug for danskuddannelse. Derfor er det godt, at ministeriet har gjort forskellen helt klar, siger hun og uddyber:
- Vi er opmærksomme på, at det kan betyde, at nogle sprogcentre bliver nødt til at fyre, fordi de må nedlægge FVU-kurser, men vi håber og tror på, at det åbner for flere job inden for danskuddannelserne på samme eller andre sprogcentre.
“Det er afgørende, at FVU-tilbuddet, som er et tilbud uden deltagerbetaling, der oprindeligt er udviklet til borgere med manglende basale læse og skrivefærdigheder, ikke forveksles med sprogundervisning.ˮ
Hanne Pontoppidan mener, at en del af fejlfortolkningerne skyldes, at sprogcentrene er meget hårdt pressede på økonomien og dermed på kvalitet og omfang af det tilbud, de kan give kursisterne.
Danskuddannelse er en kommunal opgave, som skal i udbud hvert fjerde år. Det presser priserne, at sprogcentrene hele tiden skal konkurrere om at vinde udbuddet, og det rammer kvaliteten i form af færre undervisningstimer og større hold.
Da regeringen oveni indførte brugerbetaling for danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere og studerende, såkaldte S-kursister, faldt andelen af S-kursister, og sprogcentrene er dermed i endnu højere grad blevet presset på deres økonomi.
“Deltagerbetaling for S-kursister gør, at gratis FVU-forløb markedsført som sprogundervisning, kan virke tillokkende. Som det fremgår ovenfor, er det imidlertid i strid med reglerne at anvende FVU-forløb som substitut for sprogundervisningˮ
Og mens Hanne Pontoppidan er glad for de meget tydelige præciseringer af målgrupperne, er hun ikke begejstret for brugerbetalingen:
“Det var vanvittigt at indføre brugerbetaling på danskuddannelse, og den bør afskaffes hurtigst muligt. Deltagerbetaling betyder, at mange udlændinge fravælger at lære det danske sprog, og det har store konsekvenser for integrationen.ˮ
- Det var vanvittigt at indføre brugerbetaling på danskuddannelse, og den bør afskaffes hurtigst muligt. Vi ved, sproget er en forudsætning for at få fast tilknytning til arbejdsmarkedet, for at kunne forstå sikkerhedsreglerne på jobbet, for at kunne hjælpe børnene med lektierne og i det hele taget blive integreret, siger hun og pointerer:
- Deltagerbetaling betyder, at mange udlændinge fravælger at lære det danske sprog, og det har store konsekvenser for integrationen. Vi arbejder i dén grad på at afskaffe deltagerbetalingen, lyder det fra formanden, der desuden gerne så, at man indførte faste takster på danskuddannelse, så sprogcentrene ikke hele tiden skulle underbyde hinanden for at vinde de mange udbudsrunder.