Integrationen er en kæmpe succes, og politikerne bør basere deres politik på fakta fremfor på frygt. Sådan lød budskabet fra integrationsforsker Hans Lassen til Uddannelsesforbundets repræsentantskabsmøde i Svendborg.
Kan man videnskabeligt argumentere for, at det går godt med integrationen? Det spørgsmål stiller integrationsforsker Hans Lassen, og han giver også svaret:
- Ja, kære venner. Det kan man. Der er tale om en gedigen integrationssucces, og det er der meget stærke statistiske beviser for.
Hans Lassen burde vide det, for han har i årtier arbejdet med at få flygtninge og indvandrere i job som integrationskonsulent. I 2009 skrev han debatbogen ’Den anden virkelighed’, som argumenterer for, at det går meget bedre med integrationen, end det typisk forlyder – og det satte han sig for at undersøge videnskabeligt i sit Ph.d.-projekt ’En supertanker ændrer kurs’ fra 2017.
Det resultat, som Hans Lassen når frem til i sin afhandling, er klart: Den herskende grundfortælling om, at det går uendelig skidt med integration, er forkert. Virkeligheden er, argumenterer Hans Lassen, at vi rider på en bølge af integrationssucces – og har udsigt til endnu mere succes.
Han baserer især sin optimisme på tal, der beskriver udviklingen i beskæftigelse og uddannelse. For begge parametre gælder en stabil stigning fra midten af 1990’erne.
- Fortællingen om den fejlslagne integration stammer fra 1980’erne og de tidligere 1990’ere, og den har ikke rykket sig ud af pletten, selv om vi nu står midt i en stor integrationssucces. En succes, hvor vi har knækket integrationsfiaskoen i starten af 1980’erne på en meget overbevisende og strukturelt bæredygtig måde. Det er da en kæmpe succes, pointerer Hans Lassen.
“Fortællingen om den fejlslagne integration stammer fra 1980’erne og de tidligere 1990’ere, og den har ikke rykket sig ud af pletten, selv om vi nu står midt i en stor integrationssucces.ˮ
Han måler især succesen ud fra beskæftigelsesstatistikkerne, for man kan ikke tale om integration som vellykket, hvis man har en stor gruppe mennesker, som er afhængige af offentlige ydelser. Beskæftigelse er grundfundamentet, er hans pointe.
De afgørende parametre for, om flygtninge- og indvandrere kommer i job, er deres uddannelsesniveau, deres kendskab til det danske arbejdsmarked og deres dansksproglige kompetencer. Vil man styrke integrationen og selvforsørgelsen, er det de helt centrale knapper at skrue på, lyder det fra forskeren.
“Det er på tide at basere vores politik på fakta, ikke på frygt. Fakta er, at vi står med en integrationssucces, og at vi ved, hvad der virker: uddannelse, kendskab til arbejdsmarkedet og uddannelse i det danske sprog.ˮ
- Men fakta slår ikke rigtig igennem hos politikerne åbenbart. Jeg har som et eksperiment sendt min Ph.d. til samtlige medlemmer af Folketinget, integrationsordførere og alle de integrationsministre, som har været gennem tiden, siger Hans Lassen. Fordi:
- Jeg er en mand med en mission. For jeg synes virkelig, det er på tide at basere vores politik på fakta, ikke på frygt. Og fakta er, at vi står med en integrationssucces, og at vi ved, hvad der virker: uddannelse, kendskab til det danske arbejdsmarked og uddannelse i det danske sprog.
Fakta er også, at vi snart bliver ramt af en demografisk udfordring, som vil fjerne en stor del af arbejdskraften fra arbejdsmarkedet, pointerer Hans Lassen.
Derfor er det også med en vis undren, Hans Lassen taler om det såkaldte paradigmeskifte i dansk politik, hvor man med ny lovgivning fjerner betydningen af uddannelse, job og danskkompetencer for, om man kan få lov at blive i landet. Integration er ikke længere en målsætning, hjemsendelse er.
“Det er oplagt at udnytte den ressource, som flygtninge og indvandrere udgør, hvis man giver dem det, vi ved virker: uddannelse, dansksproglige kompetencer og kendskab til arbejdsmarkedet? Det ligger lige til højrebenet.ˮ
Men med udsigt til den demografisk udvikling, der vil ramme os, har vi slet ikke råd til tage integrationen som gidsel i udlændingepolitikken, mener Hans Lassen.
- I 2040 er andelen af borgere over 80 år vokset med 259.000 personer. Allerede nu mangler tre ud af fire kommuner kvalificeret arbejdskraft på ældreområdet. 53 procent af alle nyansatte i ældreplejen er ikke-vestlige efterkommere. Det hænger dårligt sammen med paradigmeskiftet, lyder skudsmålet fra forskeren.
- Hvis man så på fakta, hvad ville så være mere oplagt end at udnytte den ressource, som flygtninge og indvandrere udgør, hvis man giver dem det, vi ved virker: uddannelse, dansksproglige kompetencer og kendskab til arbejdsmarkedet? Det ligger simpelthen lige til højrebenet.