Der er sket et fald på næsten 60 procent blandt såkaldte s-kursister på landets sprogcentre, siden regeringen indførte brugerbetaling på danskuddannelse sidste sommer, viser ny undersøgelse fra De Danske Sprogcentre.
Seks ud af ti stole står tomme på landets sprogcentre, når de skal undervise nye udenlandske arbejdstagere, studerende og EU-borgere, såkaldte s-kursister, i dansk. Det viser en ny undersøgelse, som De Danske Sprogcentre har lavet.
“Det var præcis det, vi advarede om, der ville ske, og det er en katastrofe for integrationen.ˮ
Her kan man konstatere en nedgang i antallet af nye s-kursister på 58 procent, siden brugerbetalingen blev indført.
- Det var præcis det, vi advarede om, der ville ske, og det er en katastrofe for integrationen, lyder den frustrerede kommentar fra Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, til de nye tal.
- Kombinationen af udlændinge, som bliver væk fra danskuddannelse, fordi de ikke kan betale, og det faktum at langt størstedelen af dem i en undersøgelse, vi lavede sidste forår, siger, at de har planer om at blive i Danmark, er jo helt uholdbar både for deres fremtidige jobmuligheder og for integrationen, pointerer Hanne Pontoppidan.
Hun bakkes op af integrationsforsker Hans Lassen, som har skrevet Ph.d. om integrationsindsatsen i Danmark.
- Det er desværre en meget forventelig konsekvens af, at man har valgt at indføre deltagergebyret, og det er entydigt negativt for integrationen. Uden sproglige kompetencer kommer man ingen vegne, lyder det fra Hans Lassen, hvis forskning blandt andet har vist, at de tre parametre, som udgør den største forskel for udlændinges jobchancer er uddannelse, kendskab til det danske arbejdsmarked og dansksproglige kompetencer.
Det er regeringen og Dansk Folkeparti, som blev enige om at indføre brugerbetalingen som en del af skatteforliget sidste år. Brugerbetalingen skal indbringe 70 millioner kroner frem til 2020, men det er en dyr indtægt, mener Hans Lassen.
- Ud fra en samfundsmæssig betragtning er det her en meget trist udvikling, for det, man sparer ved at indføre deltagergebyret, står slet, slet ikke mål med det, man mister rent samfundsmæssigt, lyder det fra integrationseksperten, som mener, brugerbetalingen er et udtryk for den generelle politik nu, hvor man stiller barrierer op og vanskeliggør integration.
“Ud fra en samfundsmæssig betragtning er det her en meget trist udvikling, for det, man sparer ved at indføre deltagergebyret, står slet, slet ikke mål med det, man mister rent samfundsmæssigt.ˮ
Hanne Pontoppidan er mildest talt heller ikke imponeret:
- Politikerne er godt på vej til at gentage ulykkerne fra 1960’erne og -70’erne, hvor vi ikke mente, at gæstearbejderne behøvede at lære dansk, da de jo kun skulle være her midlertidigt. Det var århundredets fejl, der har ramt os i generationer. Behøver vi virkelig gentage den, spørger formanden, som kalder indførslen af deltagergebyr for kortsigtet, kontraproduktiv og tudetosset.
Også integrationsforsker Karen Nielsen Breidahl fra Aalborg Universitet stiller spørgsmålstegn ved det fornuftige i deltagergebyret.
- Vi risikerer, at en stor del af vores indvandrere ikke lærer dansk, ikke kender til sproget, ikke kan arbejde videre med det og ikke kan lære deres børn det. Der er ikke noget som helst forskning, som peger i retning af, at det her er en god ide, lyder det fra Karen Nielsen Breidahl.
Også hun anfægter, at indførslen af deltagergebyret rent faktisk vil udgøre en besparelse for staten.
“Der er ikke noget som helst forskning, som peger i retning af, at det her er en god ide, Jeg vil også sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget man sparer, når man indregner konsekvenserne.ˮ
- Jeg vil også sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget man sparer, når man indregner konsekvenserne. Lavede man en analyse af de langsigtede økonomiske konsekvenser ved deltagerbetalingen og holdt dem op mod de skatte- og samfundsmæssige indtægter, som gruppen bidrager med, er det min vurdering, at deltagergebyret er en dårlig investering, pointerer forskeren.
S-kursister modtager tilbud om danskuddannelse som led i et introduktionsforløb og er ikke forpligtede til at tage imod tilbuddet. S-kursister skal betale en deltagerbetaling på 2.000 kroner per modul samt et depositum på 1.250 kroner for at starte på deres danskkursus. Danskuddannelsen har indtil 1. juli 2018 været gratis.
“Det her er entydigt negativt for integrationen. Uden sproglige kompetencer kommer man ingen vegne.ˮ