Regeringen vil give skoler friere rammer og færre krav

Der skal være mere lokal selvbestemmelse, så de enkelte erhvervsskoler og VUC’er i højere grad selv kan tilrettelægge undervisningen, sammensætte bestyrelser og ansætte ledere.

Det er en del af den frihedspakke, som regeringen fremlagde tirsdag som første del af deres såkaldte afbureaukratiseringsreform ”Færre regler og mindre bureaukrati”, der skal afskaffe unødvendige krav og regler i det offentlige og samlet skære fire milliarder af de offentlige udgifter frem til 2022.

Med reformen foreslår regeringen et forsøg med friinstitutioner, hvor 25 offentlige gymnasier, VUC’er, private gymnasier og erhvervsskoler inviteres til en prøveperiode på tre til fire år.

Formand venter spændt på konkretiseringer

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, forbeholder sig retten til at afvente ”andet end overskrifter” fra regeringen, før hun vil spå om, hvorvidt reformen kan siges at bringe noget godt med sig til området – eller ej.

- Det ser ud til, at vores områder også omtales i forslaget, men det er for tidligt at sige noget om det, fordi det foreløbig er meget uklart, hvad forslaget konkret indeholder. Hvis det, der er tale om, er, at man vil frisætte skolerne fra ligegyldige regler, så det reelt kommer området til gode, så kan det da blive spændende, siger Hanne Pontoppidan og uddyber:

- Handler det derimod om, at man blot lokalt får ansvar for at fordele elendigheden, er det selvsagt intet, vi kan bakke op om.

Hanne Pontoppidan forventer, at udspillet bliver konkretiseret yderligere i forbindelse med et møde i det såkaldte Disruptionråd den 13. september, hvor det er blevet meldt ud, at der vil være et udspil vedrørende erhvervsuddannelserne.

Initiativerne i afbureaukratiseringsreformen skal nu forhandles politisk. De første ændringer ventes at træde i kraft fra næste skoleår. 

LÆS MERE: Undervisningsministeriets nyhed: "Ny reform giver mere frihed til undervisningsområdet"