Penge alene gør ikke erhvervsskolerne mere attraktive

Regeringen vil give henholdsvis erhvervsskolerne knap 1,5 milliarder kroner og folkeskolerne 0,5 milliarder kroner over fire år. Det oplyste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) på et pressemøde, hvor de fremlagde udspillet ’Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden’ for erhvervsskolerne torsdag formiddag.

Det er en hårdt tiltrængt økonomisk redningskrans for erhvervsskolerne. Men det ikke nødvendigvis nok, påpeger Uddannelsesforbundet.

- Udspillet rummer mange af de initiativer, vi i Uddannelsesforbundet har ønsket. Spørgsmålet er dog stadig, om der er afsat tilstrækkeligt med penge til kerneopgaven. Der er et akut behov for at tilføre ressourcer til flere lærere, hvis undervisningens kvalitet skal sikres fremover. Og her er det uklart, om de halvanden milliarder er tiltænkt nye initiativer eller reelt er i spil i forhold til det, der betyder allermest for kvaliteten, påpeger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.

Hun fremhæver desuden, at penge i sig selv ikke er nok at skabe attraktive ungdomsmiljøer.

- Regeringen bør støtte op om udviklingen og udbredelsen af gode ungdomsmiljøer, der skaber identitet og fællesskab. Det kan gøres ved at sikre god modtagelse af de nye elever og traditioner for afslutning, siger Hanne Pontoppidan.

Botilbud skal ikke bare være steder at sove

Hun anbefaler også, at regeringen gør noget særligt for de tyndtbefolkede områder, hvor det kan være svært at tiltrække elever. Dels kan det være i form af en økonomisk ramme til øget udbud af erhvervsuddannelser, dels forsøg med bedre muligheder for kostophold på erhvervsskoler.

Regeringen bebuder, at den vil give erhvervsskolerne tilskud til at bygge boliger til deres elever, hvis skolerne ligger i tyndt befolkede områder.

- Det er en rigtigt god ide. Men det er vigtigt at få nogle flere dimensioner med for at sikre de netværk, som fastholder de unge, påpeger Hanne Pontoppidan.

Det bør ifølge Uddannelsesforbundet ikke blot blive botilbud, men hjem der bemandes af voksne, som kan være rollemodeller for de unge. Desuden skal der være fælles sociale og faglige aktiviteter, såsom madlavning, fællesspisning og fritidsaktiviteter, som udnytter elevernes faglige interesser.

Dørene til værkstederne bør også være åbne uden for normal skoletid, anbefaler Uddannelsesforbundet, der gerne vil bidrage til udviklingen af botilbuddene.

10. klasse må ikke låses til erhvervsskolerne

Regeringen lægger også op til, at grundskolens 10. klasse i højere grad skal placeres i tilknytning til erhvervsskolerne. Men tilknyttes 10. klasserne i for høj grad til erhvervsskolerne kan det blive på bekostning af blandt andre de unge, der blot har brug for at blive mere modne eller for en bedre karakter, inden de starter på en ungdomsuddannelse, advarer Uddannelsesforbundet.

- Det er positivt, at man ser på, hvordan vi kan få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Men det her er ikke den rigtige vej, idet den ikke tager hensyn til alle de andre unge, som i dag nyder godt af tilbuddet, advarer Hanne Pontoppidan.

- Det skal fortsat være muligt både at oprette 10. klasse på en erhvervsskole og som et alment tilbud, idet der dermed er et tilbud både til dem, der skal forberedes til en erhvervsuddannelse, og dem, der blot har brug for at blive et år ældre, uddyber hun.

Forbundsformanden frygter, at den gruppe, som blot har brug for at blive et år ældre, vil blive tabt på gulvet.

Som eksempler på unge, som har gavn af 10. klasse, men ikke af at den ligger på en erhvervsskole, nævner hun unge, der blot har brug for at modnes. Unge, der fagligt skal have bedre karakterer. Unge, der er uafklarede. Unge, der har brug for en overgang eller en langsom start på en ny uddannelse såsom for eksempel gymnasiet. Og unge, som har behov for personlig, social og faglig udvikling og trives bedst på mindre uddannelsessteder.

Godt med fokus på voksne

Uddannelsesforbundet hæfter sig også ved, at regeringen lægger op til, at erhvervsskolerne skal tilbyde adgangskurser for voksne i dansk, dansk som andetsprog og matematik.

- Det risikerer at underminere det AVU-tilbud, som er tilbage på VUC, efter FGU er blevet en realitet. Det vil være meget alvorligt for hele voksenuddannelsestilbuddet i lokalområdet, hvis det sker, påpeger Hanne Pontoppidan.

Overordnet tager Uddannelsesforbundet godt imod regeringens udspil. Hanne Pontoppidan kvitterer ikke mindst for, at regeringen også har fokus på at få de voksne tilbage på erhvervsskolerne.

- Det er godt, at regeringen vil foretage forsøg med skolehjem, give tilbud til de ældre unge og de voksne, have fokus på pædagogiske miljøer og dannelse og give en solid spand penge til erhvervsskolerne. Men lad nu 10. klasserne forblive et tilbud for alle, opsummerer Hanne Pontoppidan.