Politikerne kommer torsdag med en række bud på, hvordan erhvervsuddannelserne skal fremtidssikres. Fra lærerne kommer fire forslag, som regeringen bør følge, hvis de vil lytte til dem, der faktisk kender eleverne. EUD 24/7 er et af de nytænkende bud.
Torsdag præsenterer regeringens sit udspil ”Fra Folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden”.
Uddannelsesforbundet, som organiserer lærerne på erhvervsskolerne, har fire konkrete forslag til regeringen, som efter formand Hanne Pontoppidans mening vil sikre, at erhvervsuddannelserne når bedre i mål i fremtiden.
Regeringen har allerede før udspillet bebudet, at den vil gøre det mere attraktivt for unge at flytte til erhvervsskoler, og at de vil give erhvervsskolerne tilskud til at bygge boliger til deres elever, hvis skolerne ligger i tyndt befolkede områder.
“Det er godt og rigtig set af regeringen, at det har stor betydning, at eleverne kan bo tæt ved eller direkte på skolen. Men det er ikke nok at lave ”botilbud på skolen”.ˮ
Men det er langt fra vidtrækkende nok, pointerer Hanne Pontoppidan. Uddannelsesforbundet foreslår i stedet det, hun kalder EUD 24/7.
- Det er godt og rigtig set af regeringen, at det har stor betydning, at eleverne kan bo tæt ved eller direkte på skolen. Men det er ikke nok at lave ”botilbud på skolen”, understreger hun.
- Det, der er brug for, er at styrke etableringen af stærke sociale relationer og ungemiljøer på erhvervsuddannelserne og faktisk udnytte det, at eleverne bor sammen, til at skabe stærke netværk, som man eksempelvis ser det på efterskoler.
EUD 24/7 skal derfor ikke ”bare” være et skolehjem, men bemandes af voksne, som kan være rollemodeller for de unge, der skal være fælles sociale og faglige aktiviteter som madlavning, fællesspisning og fritidsaktiviteter, som udnytter elevernes faglige interesser og åbner dørene til værkstederne også uden for ”normal åbningstid”.
- Erhvervsuddannelserne er relativt korte og fragmenterede, og der er brug for at styrke det sociale sammenhold på erhvervsuddannelserne som en del af både det at tiltrække og fastholde elever. Netværk fastholder. Og gør det i øvrigt meget sjovere at gå i skole. Men det opstår ikke bare ved, at man bor dør om dør, pointerer Hanne Pontoppidan.
Uddannelsesforbundets forslag går derfor meget videre end blot at udbrede det allerede eksisterende skolehjemsordning.
- Flere skolehjem gør det rigtig godt i dag og etablerer pædagogiske miljøer for de unge, men de tilbydes både til unge og voksne, og folk er der ofte kun for en kort periode. Det vi har brug for er et egentligt tilbud til de unge på grundforløbene, hvor de bor sammen med klassekammeraterne og har mulighed for både faglig fordybelse og andre fælles aktiviteter på skolen 24/7.
“EUD 24/7 skal ikke ”bare” være et skolehjem. Der skal være fælles aktiviteter som madlavning, fællesspisning og åbne døre til værkstederne også uden for ”normal åbningstid”.ˮ
Med erhvervsskolereformen, som blev indført i 2015, fjernede man mulighed for, at elever, som har været væk fra grundskolen i mere end et år, må gå på grundforløb 1 (GF1) og dermed få det samme afklarende forløb, som elever der kommer direkte fra grundskolen. Det bør laves om, så også elever, der ikke kommer direkte fra grundskolen, kan deltage i grundforløb 1 og blive afklaret i forhold til, hvilken uddannelse der passer bedst til dem, mener Uddannelsesforbundet:
- Bare fordi det er mere end et år siden, man forlod grundskolen, betyder det altså ikke, at man er blevet rasende afklaret i mellemtiden på, hvilke af de 105 erhvervsuddannelser, der udbydes, man vil vælge. De, som har været væk lidt, kan have et lige så udtalt behov for et afklarende forløb, inden de skal træffe deres endelige uddannelsesvalg, understreger Hanne Pontoppidan.
I øjeblikket er der et forsøg, hvor nogle lidt ældre elever kan få lov til at tage GF1, men der er brug for at gøre ordningen permanent og gøre den til et tilbud for alle, der har behov for GF1.
Der skal være mulighed for længere tid til at opnå de krav, man stiller som barriere mellem anden del af grundforløbet (GF2) og hovedforløbet, mener Uddannelsesforbundet også.
- Situationen nu er, at alt for mange har alt for svært ved at nå de meget høje krav, som bliver stillet mellem GF2 og hovedforløbet og falder fra. Vi mener sådan set ikke, der skal ændres på kravene – men derimod bør man være mere fleksibel med hensyn til, hvor lang tid eleverne skal have for at nå dem.
Enten skal de have længere tid på anden del af grundforløbet, eller også skal man optage dem på hovedforløbet på ”forventet efterbevilling”, altså så de kan starte på hovedforløbet, inden de har klaret overgangskravene, men på betingelse af at de klarer dem senere.
Der er, op til regeringens udspil, bred enighed i det politiske landskab om, at erhvervsskolerne er hårdt spændt for økonomisk. En økonomisk håndsrækning til de hårdt trængte erhvervsuddannelser er ifølge Hanne Pontoppidan en selvfølge for, at politikerne kan komme i mål med de ambitioner, de siger, de har for erhvervsskolerne i fremtiden.
“Der er helt afgørende, at man fjerner omprioriteringsbidraget, giver en solid økonomisk indsprøjtning nu, og at man indfører en garantifinansiering, som giver skolerne økonomisk rum til at lave ordentlig uddannelse, selv om elevtallet pt. er utilstrækkeligt.ˮ
- Der skal en solid økonomisk håndsrækning til, så skolerne klarer sig gennem den giftige cocktail af færre elever, lavere takster og hårde besparelser, som de har været udsat for i en årrække.
- Der er helt afgørende, at man fjerner omprioriteringsbidraget, giver en solid økonomisk indsprøjtning nu, og at man indfører en garantifinansiering, som giver skolerne økonomisk rum til at lave ordentlig uddannelse, selv om elevtallet pt. er utilstrækkeligt, siger Hanne Pontoppidan.