Læs flere artikler fra Uddannelsesbladet
Langt flere erhvervsskole-elever end eksempelvis gymnasieelever ryger. Men erhvervsskole-eleverne vil gerne have hjælp til at kvitte smøgerne og efterlyser, at lærerne går foran som gode rollemodeller.
-Han siger hele tiden: ”Tag lige fem minutter, og gå ud og tag en smøg.”
Det fortæller en af i alt 200 adspurgte erhvervsskole-elever i en undersøgelse fra Vidensråd for Forebyggelse.
Den viser, at 37 procent af eleverne ved erhvervsskolerne ryger dagligt. Til sammenligning er der blandt eleverne på gymnasierne 12 procent, som tænder mindst en cigaret hver dag.
Grunden til, at erhvervsskole-eleverne ryger, er først og fremmest, at det giver dem adgangsbillet til at være en del af fællesskabet.
- Rygning har en kæmpe stor social betydning for dem. Det er den måde, de får venner i skolerne og en fælles aktivitet i pauserne, fortæller Susan Andersen, postdoc ved Statens Institut for Folkesundhed under Syddansk Universitet.
Desuden finder de unge rygning afstressende og afslappende.
73 procent af de erhvervsskole-elever, der ryger dagligt, har imidlertid et ønske om at stoppe, viser undersøgelsen også.
- Vi kan se, at det at have nogle regler har en betydning for, hvor mange der ryger. Men der er ikke så mange regler på erhvervsskolerne lige nu, påpeger Susan Andersen med henvisning til internationale studier og en spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsskoleledere.
Hun og hendes kolleger har afholdt fire workshops med 200 erhvervsskoleelever som led i Vidensråd for Forebyggelses undersøgelse. Her spurgte de eleverne, hvad de synes, skolerne kan gøre. Og de unge selv peger på, at lærerne faktisk er rollemodeller for dem.
- De fortalte, at der er meget synlig rygning blandt lærerne, og at lærerne nogle gange endda ryger sammen med dem. Nogle lærere kalder ovenikøbet pauserne for rygepauser. Lærerne er på den måde simpelthen med til at legitimere, at der ryges på skolen, påpeger Susan Andersen.
Nogle lærere bruger ifølge hende desuden nærmest rygepauserne som et pædagogisk værktøj.
- Når de står og ryger sammen, er der en afslappet stemning. Det er på sin vis sympatisk, at lærerne på den måde forsøger at komme tæt på eleverne. Men de ikke-rygende elever oplever det som uretfærdigt og føler sig snydt for det fællesskab, der opstår omkring rygning, fortæller Susan Andersen.
Mange af de rygende elever vil imidlertid gerne have, at det bliver vanskeligere at ryge på skolen. Eksempelvis ved at flytte rygeskurene længere væk.
Et flertal af de unge efterlyser et totalt rygeforbud på skolerne og en strammere lovgivning. Desuden efterspørger de let tilgængelige og gratis rygestopkurser på skolen. Skolerne må gerne opsøge dem og anspore dem til at melde sig til rygestopkurser, viser undersøgelsen.
Regeringen havde egentlig planer om, at rygeforbuddet, som i dag gælder for langt de fleste uddannelser, også skulle omfatte erhvervsskolerne. Men det ville hverken Liberal Alliance eller Dansk Folkeparti lægge stemmer til. Uddannelsesbladet har spurgt de to partier hvorfor.
Liselott Blixt, Dansk Folkepartis social- og sundhedsordfører:
- På erhvervsskolerne er der højt frafald. Der er nogle af eleverne, der har større problemer, end det at de ryger. For os er det vigtigste, at de unge får en uddannelse og et arbejde. For når man får det, lever man også sundere.
- Det er ikke ved at tvinge eleverne til at gå uden for skolens matrikel og ryge i det skjulte, vi får dem til at holde op.
- De har behov for, at vi støtter dem. Og de har behov for, at der er tilbud om rygestop til dem.
May-Britt Kattrup, Liberal Alliances sundheds- og ældreordfører:
- Røgfri skoletid betyder, at du ikke må ryge på din egen terrasse, hvis du for eksempel tager hjem i den store spisepause. Det er brud på privatlivets fred og den personlige frihed til selv at bestemme.
- Hvis nogle skoler mener, det er det rigtige at forbyde rygning på matriklen, synes jeg, de skal gøre det. Det kræver ikke lovgivning.
- Vi skal ikke risikere, at nogen afholder sig fra at få en god uddannelse, fordi de ikke må ryge.