Udbuddet af danskuddannelse i Aarhus er vundet af CLAVIS
Uddannelsesforbundet opfordrer CLAVIS til at ansætte de undervisere, som nu er opsagt fra den nuværende undervisning i dansk som andet sprog. De kommende undervisere bliver dækket af den kommunale overenskomst.
Udbuddet af danskuddannelse i Aarhus Kommune er vundet af firmaet CLAVIS, som overtager opgaven fra virksomheden Lærdansk. CLAVIS har overenskomst med Uddannelsesforbundet gennem en tiltrædelsesoverenskomst til den til enhver tid gældende kommunale overenskomst.
Uddannelsesforbundet har sammen med medarbejderne i Aarhus kæmpet for, at kommunalpolitikerne og embedsmænd ville sikre kvaliteten i undervisningen i dansk som andet sprog. Blandt andet ved at sikre, at de undervisere, der i dag er ansat hos Lærdansk, skulle overføres til den virksomhed, der vandt udbuddet. Så deres viden og erfaring kunne være med til at sikre kvaliteten i undervisningen.
Aarhus Kommune kunne have sikret dette ved at indskrive et krav om virksomhedsoverdragelse i udbudsmaterialet. Det ønskede kommunen ikke at gøre. De nuværende medarbejdere er derfor alle opsagt til udgangen af 2018, hvor Lærdansk’s kontrakt med kommunen ophører.
- Det var desværre helt umuligt at få Aarhus Kommune til at stille krav om, at den nye udbyder skulle overtage lærerne. Derfor må vi i dialog med CLAVIS for at animere dem til at gøre brug af de mange dygtige lærere, der er til rådighed i Aarhus nu, siger formand Hanne Pontoppidan.
Forbundet har udarbejdet kvalitetsparametre
Udbudsrunden i Aarhus er ikke den eneste udlicitering af sprogcentrene, som Uddannelsesforbundet kæmper for.
- Det er hundesvært at få kommunerne til at forstå kompleksiteten i det her område og nødvendigheden af, at de sikrer kvaliteten med andet end krav om, at kursisterne består moduler. Området er fuldstændig uegnet til at udlicitere, men når nu kommunerne vil gå denne vej, så er det vigtigt, at de vægter kvaliteten højt, og at de bliver meget konkrete i deres udbudsmateriale, påpeger Hanne Pontoppidan.
I forbindelse med at Aarhus Kommune udarbejdede udbudsmateriale, udviklede Uddannelsesforbundet nogle bud på hvilke kvalitetsparametre, som kommunen kunne opstille. Kommunen ville derigennem kunne sikre en større objektivitet i de opstillede kvalitetskrav og et fokus på lærerkvalifikationer. Det arbejde vil også fremover indgå i forbundets dialog med kommuner, som ønsker at udlicitere dansk som andet sprog.
- I Aarhus valgte de ikke at bruge vores kvalitetsparametre, men ikke desto mindre endte udbuddet med, at de vægtede kvalitet over pris. Og jeg er glad for, at det udviklingsarbejde vi lavede i forhold til kvalitetsparametrene, kan bruges i andre kommuner også. Der er jo tilsyneladende ingen ende på det her udbudscirkus, som danskuddannelsen mange steder er fanget i, siger Hanne Pontoppidan.
CLAVIS drev gennem flere år sprogcenteret i Greve og har gennem en længere årrække drevet sprogcenteret i Roskilde. Tidligere på året vandt CLAVIS som den ene af to virksomheder et udbud i København.
Uddannelsesforbundets kvalitetsparametre:
Der findes to steder i et udbudsmateriale, hvor kommunerne kan definere deres ønsker til den fremtidige kvalitet i en ydelse.
- Kommunen opstiller en række minimumskrav, som en kommende leverandør SKAL opfylde. Hvis ikke en virksomhed vil eller kan leve op til det, vil et bud ikke komme i betragtning.
- Kommunen kan derudover have nogle særlige ønsker, hvor man beder de bydende om at beskrive med hvilken kvalitet, de vil kunne opfylde ønskerne. Det er besvarelsen af disse ønsker, der underlægges en ’scoring’ og vurderes sammen med prisen. Uddannelsesforbundet anbefaler i øvrigt, at kommunen får fagpersoner med – dels i udarbejdelse af udbudsmaterialet, dels i bedømmelsesudvalget.
* Optagelse: Leverandøren skal indplacere kursisterne på den danskuddannelse, hvor udbyttet er størst. Hvis der er tvivl, skal udbyderen vælge den højest mulige uddannelse. Kursisterne skal have ret til at gå på modulet, indtil de kan bestå, og skal ikke underlægges et maksimalt antal uger. Flytning til en lavere danskuddannelse kan kun ske ved beslutning fra kommunen.
Begrundelse: I sin nuværende form belønner modultakstsystemet leverandøren for at få kursister hurtigt gennem modulerne. Ved at indplacere kursisterne på en lavere uddannelse end nødvendigt eller ved at fastsætte en maksimumstid for et modul, kan leverandøren hurtigere få modultaksterne udbetalt.
* Timetal: I-kursister tilbydes 15 ugentlige lærerstyrede timer, der dog kan nedsættes, hvis kommunen vurderer det. S-kursister tilbydes også 15 ugentlige lærerstyrede timer, men leverandøren kan tilbyde et lavere timetal til kursister, der ønsker dette. Undervisning tilbydes i det antal uger, den enkelte har behov for for at kunne bestå modulet.
Begrundelse: Lærerstyrede timer skal ses i modsætning til selvstudietimer eller lærerstøttede ”værkstedstimer”, hvor kursisterne arbejder individuelt ved computere og med en enkelt lærer til to eller tre hold på samme tid. Punktet skal ses sammen med forslaget til øvrige kvalitetskrav.
Uddannelsesforbundet har nedenstående forslag til øvrige krav:
* Indhold: Der bør primært arbejdes med emner, der kan beskrives præcist (databaseret), så scoringen ikke blot bliver en evaluering af en ”uforpligtende fristil”. En mere databaseret og præcis måling vil gøre det nemmere for kommunen i det løbende tilsyn med sprogcentret.
* Udvikling: Hvor meget tid vil der i gennemsnit blive sat af til undervisernes efteruddannelse?
Begrundelse: Selv en meget erfaren lærerstab har brug for løbende udvikling på det meget omskiftelige område.
* Holdstørrelser: Der skal angives de holdstørrelser (fordelt på danskuddannelser og moduler i det omfang, der er variationer mellem disse), som leverandøren vil anvende. Kommunen skal angive, om der skal være tale om brutto-holdstørrelser (kursister opført på holdlisten) eller nettoholdstørrelser (normalt fremmødte antal kursister).
Begrundelse: Det kan betyde meget for kvaliteten, at der er plads til den enkelte kursist på netop dette område.
* Vejledning: Hvor meget tid vil leverandøren afsætte (pr. kursist eller hold) til ressourcepersoner til at forestå vejledning af kursisterne i forhold til deres faglige progression?
* Undervisernes kvalifikationer: Udgangspunktet skal være leverandørens nuværende medarbejdersammensætning ved den samlede aktivitet ved tidspunktet for tilbudsafgivelse. Det skal garanteres, at lærerkvalifikationer ikke vil afgive væsentligt i nedadgående retning.
Begrundelse: De lærere, der er ansat inden for særlige felter, viser behovet for specialistfunktionerne. Og uddannelsen af lærerne i dansk som andetsprog – DAV – er netop sket i en anerkendelse af, hvor kompliceret et undervisningsområde, der er tale om. Dels kan kursisterne være analfabeter, dels traumatiserede flygtninge, som har svært ved at lære. Derfor er der brug for de kompetencer, som den erfarne lærerstab har.
Et eksempel
I udbudsmaterialet, som blev brugt, da Frederiksberg, Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe, skulle konkurrenceudsætte danskuddannelsen, blev der blandt andet fokuseret på krav til lærerkvalifikationer. Her har man taget udgangspunkt i den nuværende medarbejdersammensætning. Og andre kommuner kan på samme måde lave en lignende opgørelse:
* det procentvise antal af de nuværende undervisere, der har bestået uddannelsen DAV
* det procentvise antal undervisere, der er optaget på uddannelsen i dansk som andetsprog
* det procentvise antal undervisere, der er godkendt af en skoleansvarlig myndighed, som lærer ved dansk som andetsprog for voksne indvandrer før 1. august 1998 (det vil sige før kravet om DAV-eksamen for underviserne)
* undervisernes gennemsnitlige anciennitet inden for undervisningsområdet – opgjort i måneder
* antal undervisere med erfaring inden for specialundervisning i dansk til ordblinde udlændinge – når det er relevant i kommunen
* antal undervisere med erfaring inden for specialundervisning i dansk til traumatiserede udlændinge
* antal undervisere med erfaring i undervisning af kursister på danskuddannelse 1, DU1. Det vil sige kursister, som ikke kan læse og skrive på deres modersmål, samt latinske analfabeter, som ikke behersker et europæisk skriftsystem.