Lærerne på landets VUC’er får i løbet af november at vide, om de skal arbejde på FGU eller fremtidens AVU. De har selv skullet ønske, hvor de gerne ville hen, men ingen af dem har vidst, hvad valget indebar, og om ønsket bliver opfyldt. Det har gjort valget meget svært, fortæller de to AVU-lærere Maj Jönsson og Thomas Simonsen fra KVUC.
Da AVU-lærer Thomas Simonsen før sommerferien skulle forklare sin kæreste, hvorfor det har været så svært at vælge mellem et fremtidigt arbejde på FGU eller AVU, bad han hende forestille sig, at hun skulle rejse sommeren 2019. Hvilket rejsebureau hun skulle med, hvad rejsen kostede, eller hvor lang tid den tog, havde hun ingen anelse om. Og heller ikke, hvor hun skulle hen, og hvad hun derfor skulle vælge at pakke. Det eneste, hun vidste, var, at hun skulle på en rejse august næste år.
- Hun var forarget og forundret og sagde, at ”det er der jo intet rationelt menneske, der vil kunne træffe et valg ud fra”, fortæller Thomas Simonsen, AVU-lærer på Københavns VUC, KVUC.
Det er ikke desto mindre det, VUC-lærere over hele landet har gjort de seneste måneder – indgivet ønske om, hvor de gerne vil arbejde, når den forberedende grunduddannelse for unge, FGU’en, bliver en realitet fra 1. august 2019. Men hvordan vælger man, når man ikke aner, hvad valget indebærer. Når FGU’en stadig ingen læreplaner eller adresse har, og når ingen kender det AVU, der bliver tilbage. I skrivende stund er der ikke engang sat tal på det antal lærere, der bliver behov for de to steder.
AVU-lærer Maj Jönsson fra KVUC mener, at der har været for mange ubekendte faktorer til at tage et kvalificeret valg.
- Jeg har formået at parkere den tryghed og stabilitet, som ellers er enormt vigtigt for mig, et andet sted i den her periode. Jeg kan sætte en hel masse ord på, hvorfor jeg synes, det er forfærdeligt, men jeg har en fornemmelse af, at det nok skal gå. Måske også fordi jeg har den her vished om, at det er lidt ude af vores hænder. Der sidder nogle andre i sidste ende og lægger puslespillet, siger Maj Jönsson.
Vi har mødt Maj Jönsson og Thomas Simonsen en lille uge, før de skulle indgive ønske om, hvor de gerne vil arbejde efter august næste år. Og usikkerheden, rådvildheden og nervøsiteten har fyldt alt i lærerkollegiet, fortæller de, som begge selv har været i tvivl om deres ønske. De kan se både positive og negative ting ved at arbejde i henholdsvis FGU og AVU.
Selv om der er mange ubekendte ved FGU’en og det AVU-tilbud, der bliver tilbage for kursister over 25 år, har de to undervisere gjort sig nogle forestillinger om op til valget. De arbejder begge med både store almindelige hold og særlige værkstedsrettede turboforløb på KVUC. Her optages kursisterne løbende og arbejder meget selvstændigt og intenst med at få en 9. klasse på ofte få måneder. Det giver plads til stor undervisningsdifferentiering, hvor lærerne – der arbejder i teams – mere fungerer som vejledere for de enkelte kursister.
- Jeg har en idé om, at sådanne forløb kommer til at følge med over i det nye AVU. Og det giver så meget mening for mig. Det er en fed måde at være lærer på, siger Maj Jönsson.
Og Thomas Simonsen tilføjer:
- Det at få lov til på så kort tid at se nogle kursister lave de vildeste ting er fantastisk. De går fra en vandret læringskurve til en, der nærmest er vertikal. Det giver i dén grad blod på tanden. Og det, at man som lærer får lov at lave det samme, gør, at man bliver enorm skarp på sit område. Man kan hele tiden rette til, så kursisterne – uanset hvem de er – altid kun møder den skarpeste undervisning på den korte tid, de er her.
For Thomas Simonsen har hele processen med valgsituationen og usikkerheden givet så stor utryghed og vrede, og han har haft hele sit arbejdsliv til revision flere gange under processen:
- Men jeg har fundet ud af, at jeg simpelthen ikke er færdig med den målgruppe, der er på VUC. Jeg brænder for dem – på tværs af alder, siger han, der derfor også har været tiltrukket af FGU’en.
- Det tiltaler mig at få lov til at starte noget nyt fra bunden af og derimellem få lov til at påvirke en målgruppe ad den vej, man har med sig fra VUC, og se hvordan det kan fungere i FGU-en. Og jeg kan lide kombinationen almen og praksis – hvis ellers kombinationen er rigtig, siger han og tilføjer, at han for eksempel godt kunne tænke sig at få lov til at lave nogle af de ting, som en meget stram læreplan på VUC ikke giver så meget rum til, og at der blev mere plads til kreative ting i det forløb:
- I stedet for kun at give kursisterne muligheden for at høre om kortfilm, får de lov til at lave en selv.
Maj Jönsson mener også, der ligger nogle gode tanker i det FGU, de har hørt om, selv om hun mener, at det lyder lige lovlig meget á la udskolingen i den folkeskole, hun har forladt. Men så er der også de mere rationelle betragtninger om økonomien i de fremtidige arbejdspladser, som kan afgøre hendes valg:
- Vi lider under omprioriteringsbidraget på VUC og skal blive ved med at spare, samtidig med at der bliver sat en hel masse penge af til FGU de næste fire år. Så vil der overhovedet være ressourcer til at sætte et nyt AVU i søen, siger hun og tilføjer, at man virkelig skal være varsom med ”at udsulte AVU i processen med FGU”.
Besked 30. oktober
Den 1. oktober indgav Maj Jönsson og Thomas Simonsen deres ønske, og det endte med at blive AVU for begges vedkommende. Og den 30. oktober klokken 15.15 får de og øvrige kolleger på KVUC besked i e-boks og e-mail om, hvorvidt ønsket går i opfyldelse.
Maj Jönsson er ikke i tvivl om, at denne næste del af processen, hvor lærerkollegiet bliver delt i to, kan blive den værste:
- I virkeligheden bliver det behandlet præcist som en fyringsrunde, når vi får beskeden, og reaktionerne vil være de samme. Mange vil blive kede af det, og nogle vil føle det, som om de bliver vraget, hvis de ikke får deres ønske opfyldt. Og det med ikke at være herre over noget og skulle noget, man ikke selv har valgt, det bliver jo frygteligt, siger hun.
Kort om Maj og Thomas
Maj Jönsson har arbejdet på KVUC i cirka fem år. Før det var hun i folkeskolen og prøvede forskellige typer specialundervisning. Hun valgte at blive AVU-lærer, fordi hun trængte til at skifte sted og luft, selv om VUC jo lidt er en ”hemmelig klub”, som hun siger. Men nu er hun ”superglad for at arbejde med en gruppe, som ikke kan gå andre steder hen for at få undervisning”.
Thomas Simonsen startede på KVUC et halvt år efter Maj som deltidsansat samfundsfagslærer på KVUC, mens han stadig uddannede sig til folkeskolelærer. Og så blev han ”smaskforelsket” i kursistgruppen, som han har den allerstørste respekt for: ”De har megadårlige skoleerfaringer, og så vælger de alligevel at gå tilbage og prøve igen”.
Vi indsamler information til statistik ved hjælp af cookies på vores hjemmeside. Informationerne skal hjælpe os til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Ved at trykke OK accepterer du, at vi også kan bruge din færden på vores hjemmeside til statistisk brug. Læs mere om Uddannelsesforbundets persondata- og cookiepolitik